Investering i solcelleanlæg
Notat ang. privatpersoners investering i solcelleanlæg - vedvarende energianlæg (VE-anlæg).
Indledning
Den seneste tid er der kommet øget fokus på privatpersoners investering i vedvarende energi, de såkaldte VE-anlæg.
Den øgede fokus skyldes i overvejende grad, at folketinget i slutningen af 2010 ændrede lovgivningen således, at det fremadrettet er mere attraktivt at investere i VE-anlæg.
Det er særligt elproducerende solcelleanlæg, der er blevet populære at investere i, hvorfor vi i det efterfølgende kort vil beskrive de skatte- og afgiftsmæssige regler mv. samt afkastet ved investering i disse anlæg.
Fordelene ved at investere i et solcelleanlæg kan henføres til, at elregningen bliver lavere, svarende til den el man selv kan producere. Endvidere er der nogle skattemæssige fordele tilknyttet investeringen.
Afgiftsmæssige regler og nettomålerordningen
Ved privatpersoners investering i solcelleanlæg kan disse fritages for elafgift og blive omfattet af nettomålerordningen, når følgende betingelser er opfyldt:
- Solcelleanlægget er tilsluttet det kollektive elforsyningsnet.
- Solcelleanlægget er 100 % ejet af forbrugeren.
- Solcelleanlægget er placeret på forbrugsstedet.
- Solcelleanlægget har en nominel effekt på eller under 6 kW pr. husstand.
- Solcelleanlægget forsyner boliger eller anden ikke-erhvervsmæssig benyttet bebyggelse med elektricitet eller varme og elektricitet.
Når ovenstående betingelser er opfyldt, skal der ikke betales elafgift af den el, der produceres, og man kan blive omfattet af nettomålerordningen. Med nettomålerordningen produceres el, når solen skinner, og den "lagres på elnettet", indtil man har brug for energien. I praksis sker det ved, at el-måleren løber baglæns, når der produceres mere el, end der forbruges, og en gang om året sker der nettoafregning overfor ens elselskab.
Hvis man ved anvendelse af nettomålerordningen producerer mere el, end der forbruges i husstanden, betaler ens elselskab for overproduktion. Elselskabet afregner overproduktionen med 0,60 kr. pr. kWh i de første 10 år og 0,40 kr. pr. kWh i de efterfølgende 10 år. Efter 20 år modtages efter de gældende regler ikke betaling for overproduktionen.
Bygninger med flere husstande kan blive omfattet af reglerne, selv om solcelleanlægget har større effekt end 6 kW, hvis effekten pr. husstand ikke overstiger 6 kW. Dette skal dokumenteres ved installation af selvstændige målere.
Blandet benyttede bygninger kan ligeledes blive omfattet af reglerne, idet der så skal ske en fordeling af forbruget mht., hvad der henholdsvis er privat og erhvervsmæssig. Fordelingen af forbruget skal ske ved installation af en bimåler eller ved anvendelse af SKAT´s fastsatte vejledende mindstesatser. Forbruget til erhvervsbrug vil i den sammenhæng ikke blive fritaget for afgift.
Skattemæssige regler
Privatpersoners investering i solcelleanlæg kan beskattes efter en af 2 følgende muligheder:
- Den skematiske ordning.
- Den regnskabsmæssige ordning.
Den skematiske ordning
Ved valg af den skematiske ordning betragtes solcelleanlægget som 100 % privat benyttet og kun den del af indkomsten, der overstiger 7.000 kr., medregnes med 60 % til den skattepligtige indkomst. Kun den del af elproduktionen, der ikke anvendes af husstanden, men som elselskabet afregner for, skal medtages ved opgørelsen af indkomsten.
I praksis vil valget af den skematiske ordning betyde, at driften fra investeringen i solcelleanlæg ikke vil påvirke den skattepligtige indkomst. Det skyldes, at indkomsten fra salg af el altid vil være under 7.000 kr. årligt ved et solcelleanlæg på 6 kW.
Dog vil eventuelle renteudgifter forbundet med investeringen være fradragsberettigede i den skattepligtige indkomst.
Endvidere vil omkostninger til arbejdsløn ved installation og vedligeholdelse af solcelleanlægget kunne fradrages i den skattepligtige indkomst efter de særlige regler omkring vedligeholdelsesfradrag (håndværkerfradrag). Efter disse regler kan fratrækkes op til 15.000 kr. pr. år pr. person over 18 år i husstanden. Vedligeholdelsesfradraget gælder pt. indtil 1. januar 2013.
Den regnskabsmæssige ordning
Ved valg af den regnskabsmæssige ordning anses solcelleanlægget for 100 % erhvervsmæssigt benyttet, og alle omkostninger tilknyttet solcelleanlægget kan fratrækkes i den skattepligtige indkomst, herunder vedligeholdelse, reparation mv. og skattemæssige afskrivninger på solcelleanlægget. Ligeledes vil eventuelle renteudgifter forbundet med investeringen være fradragsberettigede i den skattepligtige indkomst. Samtidigt skal ejeren af solcelleanlægget beskattes af værdien af det elforbrug, der produceres/forbruges. Lovgivningsmæssigt er værdien af produceret el fastsat til 0,60 kr. pr. kWh i de første 10 år og 0,40 kr. pr. kWh i de efterfølgende 10 år. Herefter skal værdien af produceret el fastsættes til markedsværdien.
Solcelleanlæg, der er placeret på jorden eller monteret på stativer på taget, kan afskrives med 25 % årligt efter saldometoden. Solcelleanlæg, der er integreret i en bygning, og derved erstatter f.eks. tagsten, anses skattemæssigt som en installation, der kan afskrives med 4 % årligt efter den lineære metode. Dog er det efter gældende regler ikke muligt at afskrive på en installation i en- eller tofamilies huse. På en- eller tofamilies huse, der har integreret solcelleanlægget i taget, har man således efter de gældende regler ikke mulighed for at afskrive på solcelleanlægget.
Hvis den regnskabsmæssige ordning vælges, skal den udvidede selvangivelse anvendes, idet man betragtes som selvstændig erhvervsdrivende med drift af solcelleanlæg. Anvendelse af den udvidede selvangivelse kræver ikke registrering med CVR-nr. eller oprettelse af selskab eller lignende.
Ved valg af den regnskabsmæssige ordning kan ligeledes anvendes reglerne omkring vedligeholdelsesfradrag (håndværkerfradrag). Dette vil dog oftest ikke være gunstigt, da man i stedet kan afskrive på solcelleanlægget, og derved opnår skattemæssigt fradrag for investeringen under alle omstændigheder.
Ved investering i et solcelleanlæg til 150.000 kr., der kan producere 6.000 kWh pr. år, vil den skattepligtige indkomst kunne opgøres således ved valg af den regnskabsmæssige ordning:
| Afskrivning på solcelleanlæg – 25 % af 150.000 kr. | -37.500 |
| Driftsomkostninger – f.eks. vedligeholdelse, administration mv. | -750 |
| Værdi af produceret el – 6.000 kWh á 0,60 kr. | 3.600 |
| Skattepligtig indkomst | -34.650 |
| Skattebesparelse – bundskat – 37 % | 12.821 |
| Skattebesparelse – topskat – 52 % | 18.018 |
Eksemplet viser, at investeringen vil give et fradrag på 34.650 kr. i den skattepligtige indkomst det første år. Hvis der betales bundskat svarende til 37 %, vil det give en skattebesparelse på 12.821 kr., og hvis der betales topskat svarende til 52 %, vil det give en skattebesparelse på 18.018 kr.
Skattebesparelsen vil falde de efterfølgende år, idet afskrivningerne vil være faldende. Såfremt investeringen i solcelleanlægget er lånefinansieret, vil renteudgifterne ligeledes kunne trækkes fra i den skattepligtige indkomst.
Ved valg af den regnskabsmæssige ordning kan den såkaldte virksomhedsordning anvendes. Hvis man i øvrigt driver virksomhed i virksomhedsordningen og vælger den regnskabsmæssige ordning, skal virksomhedsordningen anvendes.
Valget af henholdsvis den skematiske eller den regnskabsmæssige ordning foretages ved anskaffelsen af solcelleanlægget. Hvis man vælger den skematiske ordning, kan der efterfølgende ikke skiftes til den regnskabsmæssige ordning. Hvis man vælger den regnskabsmæssige ordning, kan man derimod godt efterfølgende skifte til den skematiske ordning. Hvis der skiftes fra den regnskabsmæssige ordning til den skematiske ordning, betragtes skiftet som et salg af solcelleanlægget, og der skal fastsættes en handelsværdi på solcelleanlægget på tidspunktet for skiftet, og opgøres en fortjeneste eller et tab – jf. nærmere under afsnittet nedenfor omkring ”Salg af ejendom med solcelleanlæg”.
Salg af ejendom med solcelleanlæg
Ved et eventuelt salg af ejendommen skal sælger og køber fordele salgssummen på henholdsvis ejendommen og solcelleanlægget. Ved anvendelse af den skematiske ordning vil salget ikke påvirke den skattepligtige indkomst for sælger. Ved anvendelse af den regnskabsmæssige ordning skal sælger opgøre forskellen mellem salgssummen og den afskrevne værdi, og forskelsbeløbet skal indgå i den skattepligtige indkomst som en avance eller et tab.
Køber af ejendommen kan selv vælge mellem anvendelse af den skematiske ordning eller den regnskabsmæssige ordning. Ved valg af den regnskabsmæssige ordning kan køber afskrive på solcelleanlægget svarende til købesummen for solcelleanlægget.
Hvad er afkastet af investeringen i et solcelleanlæg?
Set ud fra et investeringsmæssigt synspunkt vil den regnskabsmæssige ordning være at foretrække frem for den skematiske ordning, idet den giver det højeste fradrag i den skattepligtige indkomst, og derved det største afkast.
Vi har nedenfor beregnet afkastet af en investering i et solcelleanlæg ved anvendelsen af den regnskabsmæssige ordning og ved følgende forudsætninger:
- En familie med et forbrug på 6.000 kWh investerer 150.000 kr. i et solcelleanlæg, der i udgangspunktet kan producere 6.000 kWh pr. år.
- Prisen på el fastsættes til 2 kr. pr. kWh, og prisen pr. kWh forventes at stige 3,0 % pr. år i solcelleanlæggets levetid, der anslås til 30 år.
- Effektiviteten af solcelleanlægget falder med 0,5 % pr. år, og der anvendes i gennemsnit 750 kr. pr. år til vedligeholdelse mv. af solcelleanlægget.
- Familien låner 150.000 kr. til at anskaffe solcelleanlægget til en rente på 5 %, og afvikler lånet i takt med, at de opnår besparelser ved selv at kunne producere el, og ved at de opnår skattemæssige fordele ved investeringen.
- Familien betaler 37 % i skat svarende til bundskat. Dog er skatteeffekten af fradrag for renter sat til 33 %.
- Værdien af eget forbrug af el fastsættes til 0,60 kr. pr. kWh i de første 10 år af solcelleanlæggets levetid, 0,40 kr. pr. kWh i de efterfølgende år 10 år og herefter til 0,75 kr. pr. kWh.
- Inflationen i samfundet fastsættes til 2,0 %.
Afkastet af investeringen vil ved ovennævnte forudsætninger forløbe således:
| År | Sparet el | Vedl., adm. | Rente | Skatte- effekt | I alt | Investeret beløb | |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
Nutidsværdi | 213.833 | ||||||
| 0 | -150.000 | ||||||
| 1 | 12.000 | -750 | -7.500 | 15.296 | 19.046 | -130.955 | |
| 2 | 12.298 | -765 | -6.548 | 11.525 | 16.510 | -114.444 | |
| 3 | 12.604 | -780 | -5.722 | 8.663 | 14.764 | -99.680 | |
| 4 | 12.917 | -796 | -4.984 | 6.481 | 13.618 | -86.062 | |
| 5 | 13.238 | -812 | -4.303 | 4.805 | 12.928 | -73.134 | |
| 6 | 13.567 | -828 | -3.657 | 3.507 | 12.589 | -60.545 | |
| 7 | 13.904 | -845 | -3.027 | 2.488 | 12.521 | -48.025 | |
| 8 | 14.250 | -862 | -2.401 | 1.677 | 12.664 | -35.361 | |
| 9 | 14.604 | -879 | -1.768 | 1.018 | 12.975 | -22.386 | |
| 10 | 14.967 | -896 | -1.119 | 3.595 | 16.546 | -5.840 | |
| 11 | 15.339 | -914 | -292 | -410 | 13.722 | 7.883 | |
| 12-30 | 375.888 | -21.300 | 0 | -14.260 | 340.329 | 348.211 | |
| 525.575 | -30.426 | -41.322 | 44.384 |
Eksemplet viser, at familien efter ca. 10 år har tjent investeringen i solcelleanlægget hjem, og afkastet i år 11 – 30 er derefter rent overskud. Over 30 år har familien tjent 348.211 kr., efter det oprindelige lån er tilbagebetalt. Ved en inflation på 2 % svarer 348.211 kr. til 213.833 kr. i nutidsværdi.
Øvrige forhold, der skal tages i betragtning
Der har i efteråret 2011 været usikkerhed om, hvorvidt anskaffelsen af et solcelleanlæg og anvendelse af den regnskabsmæssige ordning vil påvirke retten til dagpenge.
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen har i december 2011 skriftligt oplyst, at der vil blive udarbejdet en ny bekendtgørelse, hvori det præciseres, at anskaffelsen af et solcelleanlæg ikke påvirker retten til dagpenge.
Vi har ligeledes haft kontakt til flere A-kasser, der har oplyst, at anskaffelsen af et solcelleanlæg ikke påvirker retten til efterløn.
A-kasserne kan dog fortolke reglerne forskelligt, hvorfor vi anbefaler, at man kontakter sin egen A-kasse ved tvivlsspørgsmål.
Moms
Der er ikke pligt til at lade sig momsregistrere ved anskaffelse af et solcelleanlæg. Under visse forudsætninger kan man lade sig frivilligt momsregistrere, men det vil oftest kun kunne betale sig, hvis man i forvejen er momsregistreret med anden virksomhed.
Jordvarme
SKAT har i flere tilfælde fastslået, at anskaffelsen af et jordvarmeanlæg ikke kan blive omfattet af de skatteregler, der er omtalt ovenfor. Dette gælder også i de tilfælde, hvor jordvarmeanlægget anskaffes sammen med et solcelleanlæg – det er i disse tilfælde kun solcelleanlægget, der kan afskrives på mv.
Andre VE-andele
Valget mellem henholdsvis den skematiske ordning eller den regnskabsmæssige ordning gælder for alle VE-andele, der ejes. Hvis man f.eks. i forvejen ejer andele i en vindmølle og anvender den skematiske ordning, skal man ligeledes anvende den skematiske ordning ved anskaffelsen af et solcelleanlæg.
Hvis man er gift, vælger hver ægtefælle individuelt, hvilken ordning der ønskes anvendt. Således kan den ene ægtefælle f.eks. anvende den skematiske ordning på vindmølle-andele, og den anden ægtefælle anvende den regnskabsmæssige ordning på et solcelleanlæg.
Forsikring
Vi har haft kontakt til flere forsikringsselskaber vedrørende de forsikringsmæssige forhold for solcelleanlæg. Når solcelleanlægget er fastmonteret på taget, vil den almindelige husforsikring i de fleste tilfælde omfatte solcelleanlægget. I visse tilfælde vil forsikringsselskabet forhøje præmien på husforsikringen, hvilket vil være skattemæssigt fradragsberettiget ved anvendelse af den regnskabsmæssige ordning.
Hvis solcelleanlægget er placeret ved siden af bygningen på jorden, vil det oftest kræve en særskilt forsikring. Denne forsikring vil ligeledes være skattemæssigt fradragsberettiget ved anvendelse af den regnskabsmæssige ordning.
Under alle omstændigheder anbefaler vi, at man altid tager kontakt til sit forsikringsselskab forud for anskaffelsen af et solcelleanlæg.
Registrering hos offentlige myndigheder
Anskaffelsen af solcelleanlægget skal anmeldes til Energinet.dk af en autoriseret elinstallatør. Herudover skal der gives meddelelse herom til BBR-registeret.
Institutioner og foreninger mv.
Nettomålerordningen kan ligeledes anvendes af skoler, institutioner, idrætshaller, boligforeninger og lignende. I disse bygninger kan der tilsluttes anlæg på 6 kW for hver 100 m2 bygning. Tilsvarende kan andelsboligforeninger blive omfattet af reglerne.
Der gælder andre forhold end beskrevet i dette notat ved anskaffelse af solcelleanlæg i disse tilfælde, hvorfor vi anbefaler, at man søger konkret rådgivning, hvis det er aktuelt.
Brug for yderligere rådgivning?
Dette notat er udarbejdet februar 2012 på baggrund af nuværende regler omkring skat og afgifter mv., og er udarbejdet som en generel orientering.
Såfremt man har aktuelle planer om investering i solcelleanlæg, anbefaler vi, at man søger specifik professionel rådgivning, der tager udgangspunkt i konkrete forhold og egne forudsætninger.
Vi har stor erfaring med de skattemæssige forhold mv. omkring solcelleanlæg, og har bl.a. udarbejdet en beregningsmodel for afkastet af investeringen i et solcelleanlæg. Endvidere har vi udarbejdet hjælpeværktøjer til anvendelse ved udfyldelse af den udvidede selvangivelse.
I den forbindelse kan der rettes henvendelse til Krøyer Pedersen, Statsautoriserede Revisorer I/S på en af vore kontoradresser