Mange af os har væsentlig finansiering via banklån og/eller realkreditlån, og det stigende og svingende renteniveau kan medføre et ekstra pres på likviditeten samt en generelt større finansiel usikkerhed.
Låneomlægning
Det er altid relevant at have fokus på virksomhedens fremmedfinansiering – særligt om denne er relevant – og i en tid med ustabile og stigende renter, giver det ekstra god mening. Dette fokus synes også at være til stede i øjeblikket, da der igennem de seneste måneder er gennemført mange låneomlægninger.
Et spørgsmål, som rejses i forbindelse med låneomlægning, er, hvordan en sådan skal behandles i virksomhedens årsregnskab. Det er nærliggende at antage, at låneomlægningen blot skal behandles som dels indfrielse af det oprindelige lån og dels indregning af et nyt lån. Det er imidlertid ikke altid tilfældet i praksis.
Regnskabsmæssig behandling af lån
Optager virksomheden et bank eller realkreditlån, skal gælden indregnes til kostpris. Kostprisen er forskellen på det nominelle lånebeløb fratrukket låneomkostninger, kurstab mv. Kostpri sen vil derfor i praksis ofte udgøre det modtagne låneprovenu. Omkostninger, kurstab mv., som udgør forskellen mel lem lånets hovedstol og låneprovenuet, skal efterfølgende fordeles (amortiseres) over lånets løbetid og således ikke om kostningsføres i resultatopgørelsen på optagelsestidspunktet.
Nyt lån eller modifikation af det oprindelige?
Gennemføres en låneomlægning, afhænger den regnskabsmæssige behandling af, om denne karakteriseres som en modifikation af det oprindelige lån, eller om der reelt er tale om et nyt lån. Derfor skal der foretages en vurdering af, om det nye lån er væsentligt forskellig fra det oprindelige lån. Er dette tilfældet, skal omlægningen behandles som indfrielse af det oprindelige lån og optagel se af et nyt lån. Er dette ikke tilfældet, skal omlægningen behandles som en modifikation af det oprindelige lån. I vurderingen indgår både kvantitative og kvalitative forhold.
10 %-testen
Den kvantitative vurdering foretages via ”10 %-testen”. Den gennemføres ved at sammenholde nutidsværdien af penge strømmene på det nye lån med nutids værdien af pengestrømmene på det oprindelige lån. Afviger nutidsværdien af det nye låns pengestrømme mere end 10 % af nutidsværdien af det oprindelige låns pengestrømme, vil betingelserne på det nye og det oprindelige lån skulle anses for væsentligt forskellige.
Nutidsværdien af lånene opgøres ved at tilbagediskontere lånenes pengestrømme ved brug af det oprindelige låns effektive rente.
Ud over ”10 %-testen” skal ændringer i lånenes kvalitative forhold også over vejes i forbindelse med vurderingen af, om der er tale om en modifikation eller et nyt lån. Forhold som skal tages i betragtning, og som i praksis vil med føre, at lånebetingelserne opfattes som værende væsentligt forskellige, er fx ændring i lånets valuta, ændring fra fast til variabel rente (eller omvendt), indarbejdelse af særlige konverteringselementer, indarbejdelse af særlige bestemmelser vedrørende førtidsindfrielse uden væsentlige omkostninger mv.
At der foretages skift i långiveren vil ikke have betydning for vurderingen, hvis blot lånetypen (fx bank eller realkreditlån) er den samme. Ellers vil dette også være en væsentlig ændring i betingelserne.
Regnskabsmæssig behandling af låneomlægning (modifikation)
Overskrides den føromtalte 10 %-grænse, eller er der fx omlagt fra variabel til fast rente, skal omlægningen behandles som indfrielse af det oprindelige lån og optagelse af et nyt lån.
Dette medfører, at ikkeamortiserede låne omkostninger og kurstab ved optagelse af oprindeligt lån samt omkostninger og kursgevinst/tab ved indfrielse heraf skal indregnes i resultatopgørelsen på indfrielsestidspunktet. Det nye lån skal efterfølgende indregnes som tidligere omtalt.
Afviger pengestrømmene derimod ikke mere end 10 %, eller der i øvrigt ikke er forhold, som gør, at lånene vurderes at være væsentligt forskellige, vil der regnskabsmæssigt være tale om en modifikation af det oprindelige lån. Dette betyder, at kurstab/gevinster, låneom kostninger mv. ikke skal indregnes i resultatopgørelsen – hverken vedrørende det oprindelige lån eller det nye. I stedet vil sådanne blive videreført som en del af amortiseringen på det nye lån, og dermed blive fordelt over det nye låns løbetid.
Ingen regel uden undtagelse
Der findes en mulighed for at indregne etableringsomkostningerne direkte i resultatopgørelsen allerede ved optagelsen af lånet. Anvendelsen af disse regler fører imidlertid mere med sig, og derfor anbefales det drøftet med virksomhedens revisor, inden disse vælges.
På balancedagen skal det vurderes, om virksomhedens forpligtelser er langfristede eller kortfristede. Hvis gælden eller en del heraf forfalder til betaling inden for 12 måneder efter regnskabs årets udløb, skal denne del betragtes og præsenteres som en kortfristet gæld. Men er det relevant for mig og min virksomhed?
Kendskabet til klassificeringen er vigtigt, dels af hensyn til korrekt regnskabs mæssig behandling og dels hvis der er fokus på udvalgte nøgletal (fx likviditetsgraden), og hvordan disse påvirkes. Hvis virksomheden fx efter balancedagen frivilligt foretager en førtidig indfrielse af en langfristet gæld, vil dette ikke i regnskabsmæssig forstand ændre klassifikationen af gælden på balancedagen til at være en kortfristet gæld.
Dette kan virke ulogisk, men årsagen er, at det afgørende er forfaldstidspunktet, og det ændrer den frivillige førtidige indfrielse ikke på.
Den rigtige behandling er vigtig
Det kan selvsagt have væsentlig betydning for virksomhedens årsregnskab, hvordan en låneomlægning skal be handles. Derfor er det også afgørende for den korrekte regnskabsmæssige behandling, at den underliggende dokumentation af både låneomlægnin gen, men også at ledelsens vurderinger opbevares og er af en sådan beskaffen hed, at den fuldt ud understøtter den regnskabsmæssige behandling.
– I tilfælde af usikkerhed om den regnskabsmæssige behandling af en låneomlægning, kan der altid søges rådgivning hos din Krøyer Pedersenrevisor.