Ejendomsværdiskat
På grund af det i 2001 gennemførte skattestop for ejendomsværdiskatten har boligejernes beskatningsgrundlag for ejendomsværdiskat siden 2003 som oftest været enten den offentlige ejendomsvurdering i 2001 med tillæg af 5 % eller den offentlige ejendomsvurdering i 2002.
Ejendomsværdiskatten er blevet beregnet med 10 promille (fra og med 2021 dog 9,2 promille) af den del af beskatningsgrundlaget, der ikke overstiger 3.040.000 kr., og 30 promille af en overskydende værdi.
Efter de nye regler skal beskatningsgrundlaget for ejendomsværdiskat fra og med 2024 være den offentlige ejendomsvurdering i året før indkomståret nedsat med 20 %. Ejendomsværdiskatten beregnes som:
Indtil de almindelige 2022-vurderinger foreligger, vil beskatningsgrundlaget blive fastsat ud fra foreløbige vurderinger. Der vil ske en efterregulering af den beregnede ejendomsværdiskat (og grundskyld), når den endelige vurdering foreligger.
Ejendomsvurderingerne for 2024 og 2025 vil være en indeksering af 2022-vurderingen.
Grundskyld (ejendomsskat)
Beskatningsgrundlaget for grundskyld er 80 % af den offentlige ejendomsvurdering i året før indkomståret, dog kun den del, der udgør grundværdien.
Satsen for beregning af grundskyld fastsættes af kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune og har hidtil højst kunnet udgøre 34 promille.
Efter de nye regler vil den maksimale sats være 30 promille.
Efter gældende regler kan kommunalbestyrelserne for årene 2021-2028 ikke fastsætte en højere promille end den, der var gældende for 2020. Dette loft ændres der ikke på.
I dag opkræves ejendomsværdiskat via forskudsregistreringen/årsopgørelsen. Fra og med 2024 vil personer også skulle betale ejerboligens grundskyld via forskudsregistreringen/årsopgørelsen.
Der er indført en permanent indfrysningsordning, og denne gælder såvel stigninger i ejendomsværdiskat som grundskyld. Man kan selvfølgelig også vælge at betale de pålagte stigninger.
Der ydes lån (”indefrysning”) til betaling af alle nominelle stigninger i ejendomsværdiskat og grundskyld. Det indebærer, at der vil blive ydet lån til stigninger, der skyldes den almindelige prisudvikling på boligmarkedet, ændringer, forøgelser eller forbedring af ejendom og grund, ændringer af promillesatsen for ejendomsværdiskat eller grundskyld osv.
Indefrysning af sådanne stigninger i ejendomsværdiskat og/ eller grundskyld har følgende konsekvenser:
Valg af indefrysningsordningen sker via personens almindelige forskudsregistrering. Ejer man såvel en ejerlejlighed som et sommerhus, kan man vælge, om der skal ydes lån til begge ejendomme eller kun den ene. Tilvalg af lån efter den permanente indefrysningsordning vil automatisk blive videreført til efterfølgende indkomstår, indtil ejeren aktivt fravælger lånet.
Der beregnes renter af lånet, og renterne bliver en del af det indefrosne beløb.
Reglerne i den ny ejendomsskattelov tager også højde for, at personer, der er fuldt skattepligtige til Danmark, skal betale ejendomsværdiskat af deres ferieboliger og lignende belig- gende i udlandet samt på Færøerne og i Grønland.
Beskatningsgrundlaget for ejendomsværdiskat vil som udgangspunkt være 80 % af en udenlandsk offentlig ejendomsvurdering, som kan sidestilles med en dansk ejendomsvurdering. Skattestyrelsen har kun ”offentliggjort” et land, hvor dette er tilfældet, nemlig Sverige. Når der ikke findes en sådan vurdering, skal beskatningsgrundlaget fastsættes på en af følgende måder:
Hvis det land, hvor boligen er beliggende, har et prisindeks, kan dette benyttes, hvis Skattestyrelsen ellers er enig i, at dette er egnet til formålet. En anden mulighed kan være et indeks udarbejdet af OECD.
Nedsættelse af afskrivningssatsen for bygninger og installationer
Den 5. oktober 2022 fremsatte skatteministeren to lovforslag i Folketinget, der skulle være med til at finansiere ”Aftale om en ny ret til tidlig pension”, som blev indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten den 10. oktober 2020. Lovforslagene omhandlede blandt andet lagerbeskatning af selskabers ejendomsavancer på udlejningsejendomme, når porteføljen oversteg en handelsværdi på 100 mio. kr. samt en nedsættelse af afskrivningssatsen på bygninger fra 4 % til 3 %. Samme dag udskrev statsministeren folketingsvalg, og de fremsatte lovforslag bortfaldt.
Den 15. december 2022 fik Danmark en ny regering, der tog arbejdstøjet på. Skatteministeren genfremsatte den 19. december 2022 lovforslaget om nedsættelse af afskrivningssatsen, men ikke lovforslaget om lagerbeskatning af selskabers ejendomsavancer.
Tre dage senere vedtog Folketinget at nedsætte afskrivningssatsen for bygninger og installationer fra 4 % til 3 % for nye investeringer. Afskrivningssatsen på 3 % gælder for bygninger og installationer, der er erhvervet den 1. januar 2023 eller senere. Nedsættelsen gælder også for bygninger på lejet grund.
Er bygningen erhvervet senest den 31. december 2022, kan der fortsat afskrives med 4 % årligt.
Ombygninger, tilbygninger mv., der sker den 1. januar 2023 eller senere, kan kun afskrives med 3 %, selv om den oprindelige bygning er anskaffet inden udgangen af kalenderåret 2022 og dermed kan afskrives med 4 %.
Hidtil har bygninger og installationer med en fysisk levetid på mindre end 25 år kunnet afskrives med en procentsats opgjort som afskrivning over levetiden forhøjet med 3.
Med en forventet fysisk levetid på 20 år kunne der således afskrives med 8 % (5+3).
Bygninger og installationer, der anskaffes den 1. januar 2023 eller senere, kan afskrives over levetiden, hvis bygningens fysiske levetid er mindre end 33 år. Tillægget på 3 % er afskaffet. En bygning mv. med en forventet fysisk levetid på 20 år, der anskaffes den 1. januar 2023 eller senere, kan således afskrives med 5 % årligt.
Fradrag for private lønforsikringer
Mange lønmodtagere m.fl. har tegnet en privat lønforsikring, der udbetales ved ufrivillig arbejdsløshed i op til 12 måneder. Nogle har den som supplement til medlemskab af en
A-kasse, og andre har kun den private lønforsikring.
Udgifter til private lønforsikringer kan efter gældende regler fratrækkes som et ligningsmæssigt fradrag.
Folketinget har vedtaget, at fradrag for private lønforsikringer er betinget af, at personen i indkomståret tillige har betalt for medlemskab af en A-kasse.
Fra og med indkomståret 2024 er det ikke længere muligt at få skattemæssigt fradrag for betalinger til en privat lønforsikring, hvis man i samme år ikke tillige har indbetalt et beløb på minimum 1.300 kr. til et medlemskab af en A-kasse.
Fradrag for fagligt kontingent
Efter gældende regler har lønmodtagere m.fl. fradrag for fagligt kontingent, dog kan årets fradrag maksimalt udgøre 6.000 kr. Folketinget har vedtaget, at det maksimale årlige fradrag fra og med indkomståret 2024 udgør 7.000 kr.
Skatterådet har i 2023 truffet en afgørelse om, at der ikke er fradrag for fagligt kontingent for personer, der går på ”tidlig-pension” (Arne-pension).
Skattelylande
Fra og med den 1. juli 2021 indførte Folketinget såkaldte defensive foranstaltninger (skattesanktioner) imod lande, der er opført på EU’s sorte liste over skattelylande.
De defensive foranstaltninger er følgende:
EU har tilføjet flere lande til den sorte liste, og Folketinget har vedtaget at gøre det samme. Listen indeholdt tidligere ni lande, og der er fra og med 1. juli 2023 tilføjet seks lande. Listen ser herefter således ud:
Rusland er også kommet på EU’s sorte liste over skattelylande.
Når Danmark har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med et land, der er på EU’s sorte liste, kan vi ikke håndhæve de ”defensive” foranstaltninger, og Rusland er derfor i første omgang ikke tilføjet den danske liste.
Folketinget har vedtaget at bemyndige regeringen til at opsige dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Rusland. Denne bemyndigelse forventes udnyttet inden udgangen af juni 2023. Opsigelse af den dansk-russiske overenskomst inden 1. juli 2023 har den konsekvens, at Danmark fra og med den 1. januar 2024 ikke længere har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Rusland. Rusland bliver samtidig tilføjet den danske liste over skattelylande.
Lov om ændring af kildeskatteloven, selskabsskatteloven, kulbrinteskatteloven og ligningsloven (L 73) blev vedtaget den 1. juni 2023.
Lov om opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Rusland og gennemførelse af defensive foranstaltninger mod Rusland (L 124) blev vedtaget den 2. juni 2023.