Grundlaget for det hele er kvalitet - hele vejen !

Kvalitet er et nøgleord, og det er det i hele verden. For os har kvalitet altid været i højsædet - kvalitet i enhver henseende.

Kvalitet i omgang med kunderne.
Vore råd skal være klare og letforståelige, og er der alternativer, skal disse være beskrevet. “Med rettidig omhu” citeres A. P. Møller for at have som grundsætning - en holdning, vi går ind for.

Kvalitet i alle vore produkter.
En kvalitet, der måske af og til kun kan bedømmes af fagfolk, men som er til stede synligt eller usynligt. Vi kender ikke til nemme løsninger - og utidssvarende produkter bliver skiftet ud.

Kvalitet i vore metoder.
Vi har en formelt beskrevet arbejdsmetode, der er kendt af alle i organisationen. Og vi kontrollerer, at alle efterlever den vedtagne metodik! Det sikrer effek-tivt og hurtigt arbejde.

Kvalitet i hele organisationen.
Alle vore medarbejdere er uddannet i at tænke i kvalitet, og vi ansætter nye medarbejdere ud fra en kvalitetssynsvinkel. Fortsatte krav om videreuddannelse og efteruddannelse samt effektive informationssystemer hjælper med at bevare kvaliteten.
 
Kvalitet i vor omgangskreds.
Vore forretningsforbindelser og kontakter til specialister bygger på kvalitet som en forudsætning - og vi sørger for, at vore forbindelser tænker i kvalitetsbaner lige som vi gør. Uden denne fælles opfattelse kan vi ikke arbejde sammen.

Kvalitet i honoraret.
Vore kunder betaler kun for det, de får leveret. Vort honorar beregnes på grundlag af den anvendte tid, og vore regninger er specificeret efter kundens ønske.

Kvalitetskontrol.
Dertil kommer, at vi som statsautoriserede revisorer er underlagt en ekstern kvalitetskontrol fra Revisortilsynet, der med mellemrum kontrollerer vore systemer og metoder.

Herudover er vi underlagt årlig kvalitetskontrol fra RevisorGruppen Danmark.