Momsfradrag for udgifter til bespisning

13. juni, 2013

Momsregistrerede virksomheder har fradragsret for moms af udgifter til bespisning af medarbejdere i forbindelse med konkret (uvarslet) beordret overarbejde.

Hidtidig praksis

Skatterådet og SKAT har tidligere afgjort, at landbrugsvirksomheder ikke kunne opnå momsfradrag ved bespisning af virksomhedernes medarbejdere i forbindelse med overarbejde i spidsbelastningsperioder (høstarbejde og lignende).

Begrundelsen for den manglende fradragsret var, at overarbejde i høsttiden og lignende er en almindeligt forekommende hændelse, som er en del af det normale arbejdsmønster i en landbrugsvirksomhed, og som såvel virksomheden som medarbejdere kan forudse, vil komme. Medarbejderne er ikke i praksis tvunget til at modtage bespisningen stillet til rådighed af virksomheden og kan i stedet vælge at medbringe madpakke. Dermed var der efter Skatterådet og SKATs opfattelse ikke tale om uvarslet overarbejde.

Ny afgørelse

Landsskatteretten har nu ændret Skatterådet og SKATs afgørelser og godkendt virksomhedernes momsfradrag. Det lægges i begrundelserne for afgørelserne til grund, at det ofte ikke er muligt at planlægge overarbejdet med mere end få timers frist, hvorved der ifølge Landsskatteretten er tale om uvarslet overarbejde.

Kommentar

Landsskatteretten har dermed fastslået, at det forhold at overarbejde er forventeligt ikke alene kan afskære en virksomhed for momsfradragsret ved bespisning af medarbejdere i forbindelse med overarbejde. Der skal dog fortsat være tale om uvarslet overarbejde.



Nyheder

01

Fri bil og skat fra 2021

Fra og med den 1. juli 2021 skal beskatningsgrundlaget for værdi af fri bil opgøres efter ændrede satser.

» Læs mere

02

Indefrosne feriemidler

Ny lov medfører, at arbejdsgivere hvert år den 1. september skal beslutte, om arbejdsgiveren ønsker at beholde eller indbetale de indefrosne feriemidler

» Læs mere

03

Er GDPR gået over?

GDPR og beskyttelse af persondata var på alles læber for tre år siden, da lovgivningen trådte i kraft.Har vi i mellemtiden lært noget om, hvorvidt bøderne blev så store, som man forstod, de skulle være?

» Læs mere

04

Nye og bedre muligheder for afskrivning

Som led i den grønne skattereform indgået i december 2020 er der sikret bedre muligheder for afskrivning på driftsmidler, samtidig med at fradragsmulighederne for forsøgs- og forskningsvirksomhed er væsentligt forbedrede.

» Læs mere

05

Renteswap i årsrapporten

Selv om interessen for at indgå nye renteswapaftaler har været for nedadgående, er der fortsat en del der har en tidligere indgået renteswap og derfor skal have den med i regnskabet.

» Læs mere