Revisoruddannelsen - Trin for trin

Hos Krøyer Pedersen kræver trainee forløbet en Erhvervsfaglig Studentereksamen (EUX), Højere Handelseksamen (HHx), Teknisk Studentereksamen (HTx), Almen Studentereksamen (STx), Finansøkonomuddannelsen eller Bachelorgraden i Erhvervsøkonomi (HA).

Trainee forløbet er en 2-årig, lønnet uddannelse, hvor du – sideløbende med dit job – følger en række skoleophold, der er sammensat af Aarhus Business College og RevisorGruppen Danmark. I alt 9 uger fordelt over hele uddannelsesforløbet.

Hver skoleperiode varer 3-5 dage og afsluttes med en karaktergivende test. Efter 2 år skal du afslutningsvis aflevere en skriftlig fagprøve, der forsvares mundtligt. Når fagprøven er bestået, kan du kalde dig revisor.

Krøyer Pedersen afholder alle udgifter i forbindelse med dit skoleforløb på Aarhus Business College.

Samtidigt med trainee forløbet forventer vi, at du påbegynder diplomstudiet (HD). Typisk efter det første år af forløbet. HD – der er et 2-delt deltidsstudie – læses uden for arbejdstid, sideløbende med dit arbejde som revisor. Er du EUX'er, HHx’er, HTx'er eller STx'er skal du gennemføre både 1. og 2. del. Et forløb på ialt 4 år. Er du finansøkonom kan du gå direkte til 2. del, der tager 2 år. 

På HD 1. del undervises inden for almene fagområder som erhvervsøkonomi, samfundsøkonomi, dataanalyse, erhvervsjura, metode m.m.

HD 2. del er en overbygning, hvor der vælges speciale. Som revisor vil der være tale om ”Regnskab & Økonomistyring”. Hovedområderne er her ekstern regnskab, strategisk ledelse, økonomistyring, skatteret og praktisk seminar.

Krøyer Pedersen betaler kursusafgift, bøger og transportomkostninger, lige som tid til undervisning, eksamensforberedelse, eksamener og hovedopgaver placeret i arbejdstiden honoreres med fuld løn.

Efter HD-forløbet kan du kalde dig revisor HD/R. En titel som også kvalificerer dig til at starte på cand.merc.aud, der er et 3 årigt deltidsstudie, som foregår delvist i arbejdstiden. Et forløb med fuld revisorløn. 

Som HA’er er der fuld merit for HD-uddannelsen, og dermed direkte adgang til det videre forløb på cand.merc.aud.

I sidste ende kan forløbet toppes af uddannelsen til statsautoriseret revisor. Et 3 årigt forløb, der både tilføjer dig en statsautorisation og adskillige nye trin til din erhvervsmæssige karrierestige.



Nyheder

01

IVS’er og omregistrering

» Læs mere

02

Gavekort skattefrie op til 1.200 kroner

» Læs mere

03

Regnskaber i en coronakrisetid

» Læs mere

04

Beskatning af fri bil

» Læs mere

05

Godt nyt om godtgørelse af elafgift

» Læs mere