Kan du svare ”Ja!” til disse spørgsmål:
– Er du – eller bliver du – EUX’er, HHX’er, HTX’er, STX’er, Finansøkonom, Bachelor (HA-almen el.lign.) eller cand.merc.?
– Har du ambitioner om et job, hvor omdrejningspunktet er tal og økonomi?
– Sætter du pris på at være omgivet af fagligt skarpe kolleger, som medvirker til din personlige udvikling?
– Er du teamplayer og trives i et stærkt socialt fællesskab?
– Tænder du på personlige udfordringer, selvstændigt ansvar og kontakt med kunder?
– Ønsker du at arbejde i en moderne virksomhed med et godt omdømme?
Så er der stor sandsynlighed for, at et job som revisor-trainee hos Krøyer Pedersen lige er noget for dig, og at du kan blive én af de 3-4 revisor-trainees, som vi ansætter med start den 1. september 2025 på vores kontorer i Holstebro og Struer.
Sådan kommer du ind i tallene
Hos Krøyer Pedersen tilbyder vi en af branchens bedste uddannelser som revisor-trainee. Du får mulighed for at arbejde i en moderne revisionsvirksomhed med 65 kolleger.
Uddannelsen veksler mellem skoleforløb og praktiske opgaver, hvor du møder spændende kunder og virksomheder med masser af udfordringer; Guidet af engagerede kolleger giver det dig både masser af personlig udvikling, hands-on erfaring med regnskaber fra start til slut og i sidste ende gode karrieremuligheder. Fx. hos os.
Vil du vide mere...eller søge med det samme?
Hvis du har spørgsmål til stillingen eller uddannelsesforløbet, er du velkommen til at kontakte statsautoriseret revisor Uffe Larsen på mail: ul@kroyerpedersen.dk
Du kan også se mere her: Revisoruddannelsen - Trin for trin
Ønsker du at søge jobbet som revisortrainee hos Krøyer Pedersen, skal du sende en kortfattet ansøgning vedlagt dit CV og dine eksamenspapirer til job@kroyerpedersen.dk
Ansøgningsfrist: Mandag, den 16. september 2024.