Ændringer i årsregnskabsloven

For snart 2 år siden vedtog Folketinget en række ændringer til årsregnskabsloven, der bl.a. skulle implementere nogle bestemmelser i Regnskabsdirektivet, som ikke hidtil havde været indarbejdet i loven. Her opsummerer vi de væsentligste ændringer med fokus på SMV-virksomhederne (regnskabsklasse B). 

I lighed med andre ændringer til årsregnskabsloven tillod man såkaldt førtidsimplementering – ændringerne kunne tages i anvendelse allerede med virkning for regnskabsår, der sluttede 31. december 2018 eller senere. 

Nu nærmer tiden sig i forhold til at få ændret og justeret årsrapporten for 2020 i det omfang, man ikke allerede har foretaget tilpasning til de ”nye” regler. 

Det er værd at bemærke, at hvis ændringsloven medfører ændringer til virksomhedens anvendte regnskabspraksis, vil dette som hovedregel skulle ske med regnskabsmæssig tilbagevirkende kraft. Der er imidlertid en række undtagelser hertil, som gør det muligt alene at implementere med fremadrettet virkning. 

IFRS

Ændringsloven gør det muligt frivilligt at anvende de internationale regnskabsstandarder IFRS 15 og 16 om henholdsvis indtægter og leasing samt delvis at anvende IFRS 9 om finansielle instrumenter. I langt de fleste tilfælde må denne mulighed forventes kun at få betydning for virksomheder, der i forvejen udarbejder IFRS-årsrapporter.  

Som fortolkningsbidrag til reglerne i årsregnskabsloven vil de internationale standarder imidlertid under alle omstændigheder komme til at spille en fremtrædende rolle. Også i regnskabsklasse B!

Klassifikation, indregning og måling

Det gode, gamle forsigtighedsprincip er nu igen indarbejdet i årsregnskabsloven som erstatning for ”neutralitet”. Lovgiver har dog pointeret, at der med ændringen ikke er tilsigtet en ændring af gældende praksis. 

Derimod er der foretaget en række andre ændringer, som får betydning for indregnings- og målingsprincipperne i B-virksomhedernes årsrapporter. 

• Hvis virksomheden medtager en egenkapitalopgørelse, er der tale om et tilvalg fra regnskabsklasse C. Det vil sige, at der er krav om, at denne præsenteres som en selvstændig opgørelse. Noteoplysning er således ikke længere en mulighed. 

Kapitalinteresser indføres som nyt begreb. Hidtil har vurderingen været, at definitionerne på henholdsvis ”kapitalinteresse” og ”associerede virksomheder” var så tæt forbundne, at de kunne behandles som én kategori, benævnt ”associerede virksomheder”. Under de nye regler vil visse kapitalinteresser ikke være associerede virksomheder, hvorimod alle associerede virksomheder vil være kapitalinteresser (se figur). Loven giver mulighed for, at alle kapitalinteresser kan måles til indre værdi. Det vil fortsat være muligt at præsentere ”associerede virksomheder” særskilt i balancen.

• Anvendt regnskabspraksis har hidtil skullet præsenteres samlet. Nu er det muligt at præsentere den anvendte praksis i tilknytning til de enkelte noter til årsregnskabet. Den anvendte praksis for forhold, der ikke knytter sig til specifikke regnskabsposter – fx angivelse af regnskabsklasse, valutakursreguleringer, virksomhedsovertagelser osv. – skal fortsat præsenteres i et samlet afsnit.
  
  
• Regnskabsdirektivet tillader ikke den såkaldte ”nettopræsentation” for ikke-indbetalt virksomhedskapital. Derfor er ”bruttopræsentation” fremover den eneste tilladte metode. Efter denne metode indregnes tilgodehavendet hos kapitalejerne som et særskilt aktiv i balancen.
  
  
• Der indføres krav om at vise en dagsværdireserve under egenkapitalen i forbindelse med indregning af pengestrømssikring og valutaomregning (valutakurssikring, renteswaps mv.). I samme forbindelse indføres der valgfrihed for virksomhederne i forhold til indregning af sikringsinstrumenterne (indregning i resultatopgørelsen eller i egenkapitalen). Hvis der indregnes under egenkapitalen, er der tale om en fri reserve, der kan anvendes til udbytte. Det bemærkes, at en særlig overgangslempelse tillader, at kun bevægelser, der opstår efter den 1. januar 2020 eller senere, skal indregnes på reserven.
  
  
• Alle aktiver og forpligtelser (ikke kun finansielle) kan måles til dagsværdi, når de er effektivt sikret af et instrument, der måles til dagsværdi. Hvis en virksomhed fx sikrer et varelager ved en råvarekontrakt, kan varebeholdningen måles til dagsværdi, når sikringen sker med et finansielt instrument, som efter årsregnskabsloven måles til dagsværdi.

Oplysningskrav

I 2020-årsrapporterne skal opmærksomheden henledes på nogle nye notekrav. Der er fortsat et overordnet krav om, at noterne skal komme i den rækkefølge, som posterne kommer i resultatopgørelsen og balancen. 

• Den nye dagsværdireserve, som er beskrevet tidligere i artiklen, afføder et notekrav. Noten skal vise en oversigt over årets bevægelser fra primo til ultimo i dagsværdireserven, fx i form af opdeling på ”Årets værdiregulering”, ”Realiseret i årets løb” og ”Tilbageført i årets løb”.
  
  
• Der er krav om noteoplysning, når en virksomhed har finansielle instrumenter, investeringsejendomme eller biologiske aktiver, der reguleres til dagsværdi. For hver kategori skal der oplyses om ”Dagsværdi ultimo”, ”Dagsværdiregulering indregnet i resultatopgørelsen” og ”Dagsværdiregulering indregnet i egenkapitalen” (dagsværdireserven).
  
  
• Opskrives et anlægsaktiv til dagsværdi efter lovens generelle regelsæt, skal der fremover noteoplyses om den skattemæssige behandling af bevægelserne i opskrivningsreserven.
  
  
• Notekravet om den rente, der eventuelt er indregnet som en del af kostprisen for aktiver, er justeret, så det fremover alene er regnskabsårets indregnede renter, der skal angives. 

Ledelsens pligt

De fleste B-virksomheder vil ikke opleve behov for ny regnskabspraksis som følge af ændringsloven. Opmærksomheden skal alligevel henledes på ledelsens pligt til at efterleve regelsættet, herunder nye noteoplysningskrav og begrænsninger eller udvidelse i valgmuligheder. Visse nye valgmuligheder – som eksempelvis muligheden for at præsentere anvendt regnskabspraksis sammen med de enkelte noter – vil næppe være relevant for hovedparten af B-virksomhederne. Med tiden kan det ikke udelukkes, at den tendens, man ser i visse lande til anvendelse af denne præsentationsform, også vinder indpas i danske regnskaber. Virksomheder og koncerner i regnskabsklasserne C og D skal endvidere være opmærksomme på nye krav til ledelsesberetningen og koncernregnskabsreglerne, som ikke er behandlet i denne artikel. 

Tag en snak med din revisor om, hvordan I bedst muligt forbereder jer til de nye krav.