Ønsker du at modtage vores nyhedsbrev med nyheder og artikler?
For snart 2 år siden vedtog Folketinget en række ændringer til årsregnskabsloven, der bl.a. skulle implementere nogle bestemmelser i Regnskabsdirektivet, som ikke hidtil havde været indarbejdet i loven. Her opsummerer vi de væsentligste ændringer med fokus på SMV-virksomhederne (regnskabsklasse B).
I lighed med andre ændringer til årsregnskabsloven tillod man såkaldt førtidsimplementering – ændringerne kunne tages i anvendelse allerede med virkning for regnskabsår, der sluttede 31. december 2018 eller senere.
Nu nærmer tiden sig i forhold til at få ændret og justeret årsrapporten for 2020 i det omfang, man ikke allerede har foretaget tilpasning til de ”nye” regler.
Det er værd at bemærke, at hvis ændringsloven medfører ændringer til virksomhedens anvendte regnskabspraksis, vil dette som hovedregel skulle ske med regnskabsmæssig tilbagevirkende kraft. Der er imidlertid en række undtagelser hertil, som gør det muligt alene at implementere med fremadrettet virkning.
Ændringsloven gør det muligt frivilligt at anvende de internationale regnskabsstandarder IFRS 15 og 16 om henholdsvis indtægter og leasing samt delvis at anvende IFRS 9 om finansielle instrumenter. I langt de fleste tilfælde må denne mulighed forventes kun at få betydning for virksomheder, der i forvejen udarbejder IFRS-årsrapporter.
Som fortolkningsbidrag til reglerne i årsregnskabsloven vil de internationale standarder imidlertid under alle omstændigheder komme til at spille en fremtrædende rolle. Også i regnskabsklasse B!
Det gode, gamle forsigtighedsprincip er nu igen indarbejdet i årsregnskabsloven som erstatning for ”neutralitet”. Lovgiver har dog pointeret, at der med ændringen ikke er tilsigtet en ændring af gældende praksis.
Derimod er der foretaget en række andre ændringer, som får betydning for indregnings- og målingsprincipperne i B-virksomhedernes årsrapporter.
Kapitalinteresser indføres som nyt begreb. Hidtil har vurderingen været, at definitionerne på henholdsvis ”kapitalinteresse” og ”associerede virksomheder” var så tæt forbundne, at de kunne behandles som én kategori, benævnt ”associerede virksomheder”. Under de nye regler vil visse kapitalinteresser ikke være associerede virksomheder, hvorimod alle associerede virksomheder vil være kapitalinteresser (se figur). Loven giver mulighed for, at alle kapitalinteresser kan måles til indre værdi. Det vil fortsat være muligt at præsentere ”associerede virksomheder” særskilt i balancen.
I 2020-årsrapporterne skal opmærksomheden henledes på nogle nye notekrav. Der er fortsat et overordnet krav om, at noterne skal komme i den rækkefølge, som posterne kommer i resultatopgørelsen og balancen.
De fleste B-virksomheder vil ikke opleve behov for ny regnskabspraksis som følge af ændringsloven. Opmærksomheden skal alligevel henledes på ledelsens pligt til at efterleve regelsættet, herunder nye noteoplysningskrav og begrænsninger eller udvidelse i valgmuligheder. Visse nye valgmuligheder – som eksempelvis muligheden for at præsentere anvendt regnskabspraksis sammen med de enkelte noter – vil næppe være relevant for hovedparten af B-virksomhederne. Med tiden kan det ikke udelukkes, at den tendens, man ser i visse lande til anvendelse af denne præsentationsform, også vinder indpas i danske regnskaber. Virksomheder og koncerner i regnskabsklasserne C og D skal endvidere være opmærksomme på nye krav til ledelsesberetningen og koncernregnskabsreglerne, som ikke er behandlet i denne artikel.
Tag en snak med din revisor om, hvordan I bedst muligt forbereder jer til de nye krav.
01
02
03
04
Forbehold & rettigheder