FØRSTE DEL AF NY BOGFØRINGSLOV ER TRÅDT I KRAFT 1. JULI 2022

Bogføringsloven er under forandring. Loven, som er vedtaget 19. maj 2022, fremstår nu mere nutidig og tager hensyn til den digitale verden, vi lever i. Samtidig indeholder loven krav, som skal hindre økonomisk svindel gennem fiktive virksomheder.
Loven implementeres i forskellige tempi. Pr. 1. juli 2022 trådte første del i kraft. 

Under hensyntagen til de store omvæltninger den nye bogføringslov medfører, med krav om brug af godkendte digitale bogføringssystemer, krav om digital opbevaring og opbevaring af sikkerhedskopi af registreringer og bilag hos tredjemand (som træder i kraft tidligst i 2024), skal man som ansvarlig for virksomhedens regnskabs- og økonomistyring være særligt opmærksom på de forhold, der trådte i kraft pr. 1. juli 2022:

  • Udvidelse af definitionen af regnskabsmateriale.
  • Krav om løbende afstemninger.
  • Beskrivelse af bogføringsprocedurer.
  • Øget bogføringskontrol og revisortilsyn samt skærpet straf. 

Definitionen af regnskabsmaterialet

Som noget nyt skal du skal fra 1. juli 2022 opbevare al dokumentation, der ligger til grund for oplysningerne i noterne og ledelsesberetningen, og al dokumentation, der ligger til grund for skøn og vurderinger, foretaget i forbindelse med udarbejdelse af virksomhedens årsrapport. 

Opbevaringen skal ske på samme måde som opbevaringen af alle andre bilag, der ligger til grund for bogføringens registreringer – nemlig på betryggende vis. Tidligst fra 2024 kommer der krav om digital opbevaring. 

I langt de fleste tilfælde vil fastlæggelsen af det regnskabsmateriale, der kræves opbevaret, være forholdsvis ukompliceret, men hvis du er i tvivl, kan du altid spørge din revisor. 

Præcisering af, hvornår der skal foretages afstemninger

Fra 1. juli 2022 skal man også foretage nødvendige afstemninger hver gang, der foretages en indberetning eller angivelse af moms, skatter, afgifter samt årsrapporter. Afstemningerne skal senest foretages og foreligge på datoen for udløbet af fristerne for disse lovpligtige indberetninger. 

I mange tilfælde kan kravet til afstemninger relativt let efterkommes. Det vil fx være tilfældet, når revisor forestår virksomhedens bogføring og dermed allerede foretager de nødvendige afstemninger. 

Beskrivelse af bogføringsprocedurer

For bogføringspligtige virksomheder, foreninger m.v., der enten er pligtige til at aflægge en årsrapport efter årsregnskabsloven, eller som har en nettoomsætning over kr. 300.000 to år i træk, stilles der nu krav om, at der udarbejdes en beskrivelse af virksomhedens bogføringsprocedurer. 

Beskrivelsen skal omhandle virksomhedens bogføringsprocedurer, herunder procedurer for løbende registrering af transaktioner og betryggende opbevaring af regnskabsmateriale. Det skal også anføres hvilke medarbejdere, der er ansvarlige for de enkelte procedurer. 

Erhvervsstyrelsen har udarbejdet en skabelon, som kan være en hjælp til korrekt beskrivelse af bogføringsprocedurerne. Skabelonen indeholder de elementer, som du skal have taget stilling til i beskrivelsen af bogføringsprocedurerne. Ved at anvende skabelonen er man sikker på, at beskrivelsen opfylder kravene i loven. 

Man skal – eventuelt i samarbejde med sin revisor – have udarbejdet en procedurebeskrivelse fra førstkommende nye regnskabsår efter offentliggørelsen af skabelonen. Det vil sige, at for virksomheder med kalenderårsregnskaber skal beskrivelsen af bogføringsprocedurerne foreligge 1. januar 2023. 

Øget bogføringskontrol og revisortilsyn samt skærpet straf

Fra 1. juli 2022 indføres en risikobaseret kontrol med overholdelse af bogføringsloven for visse virksomheder omfattet af årsregnskabsloven. Det gælder virksomheder, der ikke har indsendt den første årsrapport, samt virksomheder, der har fravalgt revision. 

De risikobaserede kontroller har til hensigt at finde og afvikle virksomheder oprettet med svindel for øje, og hvor hele eller dele af bogføringsmaterialet slet ikke er til stede. 

Samtidig med vedtagelsen af bogføringsloven, er der i årsregnskabsloven krævet øget revisortilsyn for to typer virksomheder:

  • Virksomheder i regnskabsklasse B, som i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet overskrider en balancesum på kr. 50 mio.
  • Virksomheder i nogle nærmere definerede risikobrancher med en omsætning på kr. fem-otte mio. 

Virksomheder i regnskabsklasse B med en balancesum på mere end kr. 50 mio. bliver fremover revisionspligtige. Alternativt kan udvidet gennemgang vælges. 

Kravet træder i kraft 1. januar 2023, dog således at en virksomhed med kalenderårsregnskab bliver underlagt revisionspligt eller udvidet gennemgang i regnskabsåret 2023, hvis virksomheden har en balancesum på mere end kr. 50 mio. 31. december 2022 og 31. december 2023. 

Da Skatteforvaltningen har fundet, at en lang række virksomheder inden for nogle konkrete brancher er overrepræsenteret i statistikken over virksomheder med rod i bogholderiet og dermed de skattemæssige forhold, er det blevet vedtaget, at virksomheder i 11 konkrete risikobrancher skal have en revisorerklæring på årsregnskabet, når virksomheden har en omsætning på kr. fem-otte mio. årligt. 

Risikobrancherne er:

  • Vejgodstransport
  • Flytteforretninger
  • Restauranter
  • Pizzarier, grillbarer, isbarer m.v.
  • Event catering
  • Anden restaurationsvirksomhed
  • Caféer, værtshuse, diskoteker m.v.
  • Databehandling, webhosting og lignende serviceydelser
  • Webportaler
  • Engroshandel med personbiler, varebiler og minibusser
  • Detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser. 

Der er ikke noget krav til typen af revisorerklæring. Det betyder, at det arbejde revisor udfører kan være fx assistance med opstilling af regnskabet, udvidet gennemgang eller revision. 

Kravet gælder fra 1. januar 2023. 

Samtidig med den skærpede kontrol, indføres der mulighed for væsentligt højere bøder (op til kr. 1,5 mio.), afhængigt af virksomhedens omsætning. 

Endvidere indføres muligheden for at tvangsopløse virksomheden. 

Kommende ændringer

Det var de nemme og overkommelige regler! 

Senere og tidligst 1. januar 2024 indføres der krav om at anvende digitale bogføringssystemer og digital opbevaring. Men det bliver også overkommeligt… eventuelt med lidt hjælp fra en revisor.



Nyheder

01

BESKATNING AF INFLUENCERE

Her får du indsigt i hvilke beskatningsregler, der gælder for dette erhvervsområde.

» Læs mere

02

BESKATNING AF KAPITALEJERLÅN

Et kapitalejerlån kan opstå på flere forskellige måder. Vi beskriver her udvalgte skatteretlige problemstillinger ved kapitalejerlån.

» Læs mere

03

FØRSTE DEL AF NY BOGFØRINGSLOV ER TRÅDT I KRAFT 1. JULI 2022

Bogføringsloven er under forandring. Loven implementeres i forskellige tempi. Pr. 1. juli 2022 trådte første del i kraft.

» Læs mere

04

BESKATNINGEN AF FRI BIL ER BLEVET EN JUNGLE

Reglerne om beskatning af fri bil findes i ligningsloven sammen med de øvrige regler om beskatning af personalegoder som fx telefon, internet og multimedier, fri bolig, sommerbolig, båd mm. samt generelle personalegoder.

» Læs mere

05

GAVEOVERDRAGELSE AF FAST EJENDOM FRA FORÆLDRE TIL BØRN

Mange forældre har i de seneste par år overdraget fast ejendom til et barn. Det er ofte de såkaldte forældrekøbslejligheder, der er overdraget til det unge menneske.

» Læs mere