Forslag til nye forskudsopgørelser for 2019

SKAT arbejder netop nu med nye forskudsopgørelser for 2019. Her vil der bl.a. blive set på, om din nuværende forskudsregistrering er i tråd med din årsopgørelse for 2018 samt indkomst- og pensionsinformation, der løbende tilgår SKAT. Er der indtruffet nye forhold, der ikke er taget højde for i første omgang – og uden du selv har foretaget ændringer – vil du modtage et opdateret forslag til din forskudsopgørelse for 2019.

Hvis det ikke allerede er sket, vil forslaget lande i din mail eller eBoks.dk inden for kort tid.

Hensigten er selvfølgelig, at din skattebetaling matcher din økonomiske virkelighed, så ”skatten passer”, når vi når frem til foråret 2020, og skatteopgørelsen for 2019 dukker op. – For hvem ønsker en ”træls” restskat, når året er omme?

Du skal selv tage action...

Det er vigtigt, at du selv reagerer på dette forslag til ændring af din forskudsopgørelse. Se den som en forespørgsel med mulighed for stiltiende accept. Er du enig i forslaget, behøver du ikke foretage dig yderligere. Så retter SKAT dit skattekort efter 15 dage, hvorefter det vil være gældende fra den følgende måned.

Kan du ikke acceptere forslaget, har du 15 dage til at reagere. Enten ved at afvise forslaget eller ved at rette de relevante felter på TastSelv på skat.dk eller borger.dk.

Hos Krøyer Pedersen får vi IKKE besked om ændringen af din forskudsopgørelse. Vores autorisation til TastSelv på borger.dk omfatter ikke kommunikation fra SKAT til dig.

Du skal derfor straks rette henvendelse til din sædvanlige revisor hos Krøyer Pedersen, hvis du ønsker hjælp og vejledning, når du modtager besked om en ny forskudsopgørelse fra SKAT.


Nyheder

01

Har du styr på skatten af ferieboligens lejeindtægt?

» Læs mere

02

Forslag til nye forskudsopgørelser for 2019

» Læs mere

03

Nye regler for
registrering af varebiler

» Læs mere

04

Overdragelse af
ejendomme med skatterabat

» Læs mere

05

Vigtige
”skatte-datoer”

» Læs mere