Fuld håndtag til nyt netværk

Krøyer Pedersen har gennem flere år været en del af Bjarne Pedersens speedwaymæssige setup. På den ene side som revisor og rådgiver for sportsstjernen med det multinationale klubtilhørsforhold, og på den anden side som én af Bjarne Pedersens personlige sponsorer.  

En status som begge parter har valgt at holde fast i på trods af hjemmebaneskiftet fra Holstebro Speedway til Esbjerg Vikings op til denne sæson. 

Det tætte samarbejde har tilmed skabt et nyt og spændende netværk. Sammen valgte vi at invitere klubfolk fra Esbjerg og hele den personlige sponsorportefølje til en udvidet sæsonopstart. Arrangementet fandt sted i Bjarne Pedersens værksted, hvor hans team præsenterede alt det nye gear til den kommende sæson.  

Efterfølgende var der øl og hotdogs, som sjovt nok viste sig at være den helt rigtige menu til at få værksted og netværksnakken til at summe! 

Som kronen på værket havde vi inviteret den 17-dobbelte verdensmester Erik Gundersen, der fortalte om og stillede skarpt på en karriere på toppen, styrtet der ændrede alt og comeback’et. Et gribende indlæg som tryllebandt både sportsfolk og de ca. 20 medvirkende sponsorer.

Alt i alt en dejlig og spændende aften, som lover godt for Bjarne Pedersens sæson og en øget interaktion sponsorerne imellem. 

På billedet er Erik Gundersen og Bjarne Pedersen flankeret af statsautoriserede revisorer Uffe Larsen (t.v.) og Hans Madsen (t.h.) fra Krøyer Pedersen.



Nyheder

01

COVID-19 – Ny mulighed for små og mellemstore virksomheder

Seneste moms- og lønsumsbetaling kan nu udbetales som rentefrit lån med tilbagebetaling 1. april 2021.

» Læs mere

02

COVID-19 – Lønkompensation

Det er nu muligt at ansøge om midlertidig lønkompensation ved hjemsendelse af medarbejdere som følge af COVID-19-situationen.

» Læs mere

03

2 nye hjælpepakker på plads for selvstændige erhvervsdrivende

Den 19. marts 2020 vedtog et enigt folketing yderligere 2 hjælpepakker for at hjælpe selvstændige erhvervsdrivende

» Læs mere

04

Udskydelse af betalingsfrister for moms, AM-bidrag og A-skat

Coronavirussen spreder både smitte og store økonomiske konsekvenser.

» Læs mere

05

COVID-19: Forholdsregler for begrænsning af smittefare

Krøyer Pedersen følger naturligvis myndighedernes henstillinger, men telefon, mail og døren er stadig åben.

» Læs mere