Husk den ubrugte ferie

Vær opmærksom på reglerne for ubrugt ferie i den nye ferielov. Optjent ferie til og med august 2021 skal afholdes inden udgangen af december 2021. Laves der ikke en aftale med den enkelte medarbejder om senere afholdelse eller udbetaling af den ubrugte ferie, skal virksomheden alligevel afregne feriepengene, og den optjente ferie går tabt for medarbejderen.  

Såfremt medarbejdernes optjente ferie ikke er fuldt ud afholdt inden 31. december 2021, er det muligt at overføre den ubrugte ferie til det nye ferieår eller udbetale den. Dette gælder dog kun for ferie ud over 4 uger.  

Følgende gør sig gældende for henholdsvis overførsel og udbetaling af ubrugt ferie:

  • Ved overførsel af ferie kræver det, at der inden 31. december 2021 indgås en skriftlig aftale mellem arbejdsgiver og medarbejder for den ikke afholdte ferie ud over 4 uger. Derudover er der ingen formkrav til aftalen. Dog er det et krav, at medarbejderen skal være ansat i virksomheden på aftaletidspunktet.
    For medarbejdere med løbende ferieafregning skal arbejdsgiver indberette overførslen af ferie til Feriekonto senest 31. december 2021
  • For medarbejdere med løn under ferie kan arbejdsgiver i stedet udbetale feriepengene via lønnen. Medarbejdere med løbende ferieafregning skal selv søge om udbetaling via Borger.dk. Dette gælder ligeledes kun for ferie ud over 4 uger. 

Det er naturligvis vigtigt, at virksomhedens bogholderi får registreret aftalerne og de foretagne valg i virksomhedens lønsystem.  

Eventuel restferie, der ikke aftales overførsel eller udbetaling for, afregnes til Feriefonden, og de optjente feriedage går tabt for medarbejderen. 

Brug for mere vejledning?

virk.dk kan du se en mere detaljeret vejledning om indberetning, overførsel, betaling, frister osv. 

Ønsker du yderligere vejledning eller hjælp, er du selvfølgelig altid velkommen til at tage fat i din KrøyerPedersen-revisor eller -erhvervsservicemedarbejder.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev