Køb af feriebolig I udlandet

Mange drømmer om at købe feriebolig i udlandet, og en del gør alvor af det. For et par år siden steg efterspørgslen efter ferieboliger markant i Danmark, og priserne steg i nogle områder med tocifrede procenter. Denne trend har man også kunnet se på nogle af de populære udenlandske feriedestinationer – f.eks. Cote d’Azur. Men hvad skal man være ekstra opmærksom på, når man køber feriebolig i udlandet?  

Boligkøb i udlandet er komplekst 

Man skal holde tungen lige i munden, når man ønsker at købe feriebolig i udlandet. Lovgivningen varierer nemlig fra land til land, og derfor er det vigtigt at søge kompetent, lokal rådgivning fra troværdige rådgivere med indsigt i ejendomsmarkedet, ejendomsjura og økonomiske forhold. Det er også nødvendigt at søge indsigt i gældende skatteregler, herunder ejendomsværdiskat, beskatning af lejeindtægt og beskatning ved salg af boligen, både i Danmark og i det land, hvori ferieboligen ligger. 

Anvendelsen af boligen er afgørende

Det er anvendelsen af ferieboligen, der afgør, hvilke skattemæssige konsekvenser boligejerskabet har i Danmark. Derfor er det vigtigt at have formålet med anskaffelsen af ferieboligen klart defineret, så det ikke ender med ubehagelige overraskelser. 

Feriebolig med et erhvervsmæssigt formål

Er ferieboligen anskaffet med et erhvervsmæssigt formål for øje, og bruges den udelukkende til udlejning, skal der ikke betales ejendomsværdiskat i Danmark. Det skyldes, at ferieboligen skattemæssigt kategoriseres som en udlejningsejendom. Overskuddet før renter ved udlejningen skal dog medregnes i den personlige indkomst. 

Ved selvstændig erhvervsvirksomhed kan den særlige virksomhedsskatteordning anvendes. Det betyder, at renteudgifter af lån til boligkøbet får en højere fradragsværdi end ellers, og overskuddet ved udlejningen kan opspares til en foreløbig acontobeskatning på kun 22 %.

Boligejeren skal kunne dokumentere, at ferieboligen ikke bliver anvendt til privat brug, hvis virksomhedsskatteordningen skal kunne anvendes. For at opfylde kravene til dokumentation kræves det normalt som minimum, at udlejningen af ferieboligen foregår gennem et udlejningsbureau, og hvor kontrakten med boligejeren tydeligt dokumenterer, at boligejeren hverken kan eller vil bruge boligen selv. 

Hvis boligejeren lejer sin egen bolig gennem udlejningsbureauet, anses dette for privat anvendelse, og virksomhedskatteordningen kan derfor ikke bruges. 

Feriebolig med privat formål

Hvis man udelukkende anvender boligen privat, er der efter danske regler ikke skattefradrag for driftsomkostninger. 

Renteudgifter af lån til køb af ferieboligen er fradragsberettigede, så længe lånet kan rummes inden for værdien af boligen. Det gælder også, selvom der er tale om et lån igennem en bank udenfor Danmark. Er lånet i udenlandsk valuta, er eventuelle kurstab som udgangspunkt også fradragsberettigede, mens kursgevinster er skattepligtige. 

Feriebolig med både privat og erhvervsmæssigt formål

Ønsker man at anvende ferieboligen såvel privat som til udlejning, skal overskuddet ved udlejningen medtages ved indkomstopgørelsen i Danmark som kapitalindkomst. Virksomhedsskatteordningen kan ikke bruges ved blandet anvendelse. 

Overskuddet kan opgøres ved hjælp af to metoder; regnskabsmetoden og den såkaldte 40 %-regel. 

Efter regnskabsmetoden skal overskuddet opgøres på grundlag af de faktiske indtægter og udgifter. Man skal betale ejendomsværdiskat for den periode, hvori boligen ikke har været udlejet. 

Benytter man 40 %-reglen, er der ikke skattefradrag for nogen driftsudgifter vedrørende boligen. Til gengæld er de første 11.900 kr. (2022) skattefri, og man skal kun medregne 60 % af den overskydende del af bruttolejeindtægterne ved indkomstopgørelsen. Man skal betale ejendomsværdiskat for hele året. 

Hvis udlejningen sker via et udlejningsbureau, som indberetter lejeindtægterne til Skattestyrelsen, udgør bundfradraget 43.200 kr. (2022). 

Køb gennem selskab

Hvis der er tale om en ren erhvervsmæssig anskaffelse af en udenlandsk feriebolig, kan man overveje at købe den gennem et dansk eller et udenlandsk selskab. Hvis en hovedaktionær anvender boligen, udløser det som udgangspunkt en beskatning i Danmark af et beløb svarende til en årlig beskatning på 16,25 % af ferieboligens handelsværdi. Beløbet bliver nedsat med leje betalt til selskabet for brugen af boligen. Det er derfor meget sjældent en fordel at købe en privat anvendt udenlandsk feriebolig gennem et selskab. 

I Frankrig gælder der særlige regler for boliger ejet gennem et transparent selskab kaldet et SCI (Société Civile Immobilière). Det kan give besparelser på transaktionsafgifter og arve- og gaveafgift ved generationsskifte samt i nogle tilfælde formueskat, såfremt anskaffelsen bliver struktureret og finansieret korrekt i forbindelse med købet. 

Der kan gælde lignende regler i andre lande, hvilket understreger vigtigheden af at undersøge regler og muligheder inden anskaffelsen af ferieboligen. 

Salg af ferieboligen

Ønsker man at sælge ferieboligen, vil beskatningen af en eventuel avance ved salget afhænge af, hvad boligen har været anvendt til. 

Har boligen helt eller delvist været anvendt privat, vil en avance som udgangspunkt kunne være skattefri i Danmark. Den såkaldte parcelhusregel gælder efter praksis også udenlandske ejendomme. Man skal derfor være opmærksom på, at der kan blive tale om beskatning, hvis grunden overstiger 1.400 kvadratmeter, og der kan udstykkes fra grunden. 

Hvis boligen udelukkende har været anvendt erhvervsmæssigt, skal fortjenesten medregnes ved indkomstopgørelsen og beskattes som kapitalindkomst. Indgår boligen i virksomhedsskatteordningen, indgår salget heri, og de skattemæssige konsekvenser bliver lidt mere komplicerede. 

Dobbeltbeskatning?

Uanset i hvilket land ferieboligen er beliggende, vil der som regel skulle betales lokale ejendomsskatter og i nogle lande også formueskat svarende til den danske ejendomsværdiskat.

Hvis boligen helt eller delvist bliver anvendt til udlejning, vil der som hovedregel skulle betales skat af overskuddet. Ved salg af boligen vil der i mange lande også skulle betales skat af en eventuel fortjeneste. I nogle lande er gevinsten skattefri, hvis ejendommen har været ejet i en årrække. 

Som det fremgår ovenfor, kan der være tilfælde, hvor overskud ved udlejning og fortjenester ved salg vil skulle selvangives og beskattes såvel i Danmark som i udlandet. Danmark har imidlertid indgået dobbeltbeskatningsoverenskomster med over 80 lande om, hvorledes man skal forholde sig i sådanne tilfælde. Når det gælder fast ejendom, tilkommer den primære beskatningsret næsten altid kildelandet. Danmark giver efter overenskomsten nedslag for den skat, som er pålignet i kildelandet. 

Hertil kommer, at ligningsloven giver mulighed for lempelse for skat betalt i udlandet. Danmark opsagde i 2007 ensidigt dobbeltbeskatningsoverenskomsterne med Frankrig og Spanien, men fra 1. januar 2023 træder en ny overenskomst med Frankrig i kraft. Hvis man 28. november 2007 eller tidligere var fuldt skattepligtig til Danmark og ejede en feriebolig i Frankrig, blev man omfattet af en overgangsregel, hvorefter man fortsat blev fritaget for at betale ejendomsværdiskat i Danmark af denne ejendom. Har man anskaffet en feriebolig i Frankrig efter denne dato, gælder de generelle regler i ligningsloven om nedslag indtil 1. januar 2023, hvor den nye overenskomst træder i kraft. 

Der skal betales dansk ejendomsværdiskat efter samme regler, som gælder for danske ferieboliger. Hvis der er betalt lokal formueskat af boligen, kan denne modregnes i den danske ejendomsværdiskat. Den ændrede fremtidige boligbeskatning får dermed også betydning for ejendomsværdiskatten af udenlandske ejendomme.



Nyheder

01

Hvorfor skal vi interessere os for esg-rapporter?

Mange SMV´er skal frmover håndtere ESG-rapporter. ESG oversættes ofte til bæredygtighed og samfundsansvar.

» Læs mere

02

Køb af feriebolig I udlandet

Mange drømmer om at købe feriebolig i udlandet. Men hvad skal man være ekstra opmærksom på, når man køber?

» Læs mere

03

Ny bogføringslov
…med fokus på digitalisering

Folketinget vedtog i maj 2022 en ny bogføringslov, der skal tage højde for den digitale udvikling.

» Læs mere

04

Bestyrelsens ansvar og valg af ansvarsforsikring

Ved fastlæggelsen af, hvilke normer der skal gælde for ledelsen i kapitalselskaber, er der overordnet to hensyn, der står over for hinanden.

» Læs mere

05

Nis2: ny lovgivning skærper kravene til it-sikkerhed

Særlige virksomheder og offentlige myndigheder vil fremover blive underlagt strammere regler på it-sikkerhedsområdet.

» Læs mere