Under denne overskrift gemmer sig en helt ny lovgivning, som blev vedtaget af Folketinget op til sommerferien 2021.
Loven betyder, at nogle (større) virksomheder forpligtes til at etablere en whistleblowerordning. Ordningerne skal etableres, så whistleblowere beskyttes tilstrækkeligt, og der skal udpeges en såkaldt intern whistleblowerenhed i form af en afdeling eller person, som skal varetage opgaver relateret til ordningen.
Arbejdsgivere (virksomheder eller offentlige myndigheder) med 50 eller flere ansatte skal etablere en whistleblowerordning. Det gælder såvel private som offentlige arbejdsgivere.
Svaret afhænger af virksomhedens størrelse. Samtidig er der i loven forskellige ikrafttrædelsesregler, alt efter hvor mange ansatte der er tale om.
Private arbejdsgivere med 250 eller flere ansatte og offentlige arbejdsgivere med 50 eller flere ansatte er forpligtet til at etablere en whistleblowerordning senest den 17. december 2021.
Private arbejdsgivere med 50-249 ansatte skal først have etableret ordningen den 17. december 2023.
Såvel private som offentlige arbejdsgivere med færre end 50 ansatte er friholdt for kravet om etablering af en whistleblowerordning.
Loven indeholder regler for procedurer for indberetning og opfølgning i whistleblowerordningen, ligesom whistlebloweren via reglerne sikres tilstrækkelig beskyttelse mod repressalier.
Ordningen kan principielt etableres ved en fysisk postkasse til klager, men der er i markedet flere udbydere af elektroniske ordninger. Enhver løsningsmodel skal naturligvis leve op til kravene om fortrolighed omkring indberetninger og identiteten af whistlebloweren. Der skal udpeges en eller flere upartiske personer, som skal stå for håndteringen af indberetninger, opfølgning og feedback inden for visse tidsfrister.
Indberetninger i en whistleblowerordning vil betyde behandling af en række personfølsomme oplysninger. Derfor er det meget vigtigt, at det sikres, at ordningen efterlever GDPR-reglerne.