Ny partner hos Krøyer Pedersen

Med startskuddet til 2019 bød vi velkommen til et nyt ansigt i ejerkredsen. Statsautoriseret revisor Lasse Lei Kjærsgaard Nørskov (34) har været ansat hos Krøyer Pedersen i vores Struer-afdeling siden april 2018. 

1. januar 2019 indtrådte han som partner i Krøyer Pedersens ejerkreds, som dermed tæller 8 statsautoriserede revisorer.

Lasses uddannelsesbaggrund er HD-R i 2009, Cand.Merc.Aud i 2012 og statsautoriseret revisor i 2017.

På det praktiske plan har karrieren budt på godt 12 år hos Deloitte i henholdsvis Viborg, Skive og Aarhus, inden starten i det vestjyske.

– Det har været en fornøjelse at komme til Krøyer Pedersen og Struer. Jeg er hurtigt gledet ind i virksomheden og vores kundenetværk. Jeg sætter stor ære i at bringe regnskab og tal i øjenhøjde, så kunderne får en her-og-nu-værdi af de kompetencer og den rådgivning, som jeg kan byde ind med. Og den facon har vist sig at være et super match til de virksomhedsledere og regnskabsansvarlige, som jeg har mødt her i det vestjyske, fastslår Lasse Lei Kjærsgaard Nørskov.

Lasses faglige styrker indenfor revision og rådgivning tager primært sigte mod produktions- og handelsvirksomheder, gerne med aktiviteter på tværs af landegrænser og datterselskaber i udlandet. Han har endvidere gennemgribende erfaring med almene boligorganisationer og -selskaber.

 – I mit daglige arbejde har jeg konstant fokus på mine kunders muligheder, hele vejen fra optimering og effektivisering af forretningsgange til en udfordring af tingenes tilstand i virksomheden. Forandringsevne og -vilje er bare et grundvilkår for fremtidens organisationer og virksomheder, påpeger Lasse Lei Kjærsgaard Nørskov.

Lasse er bosat i Viborg og gift med Susanne Kjærsgaard Nørskov, der arbejder med private banking hos Nykredit. Sammen har parret to børn – Caroline på 6 og Christian på 3 år. 

Kontakt Lasse her



Nyheder

01

Kontantforbuddet i hvidvaskloven

Grænsen for kontantbetalinger er fra 1. juli 2021 nedsat

» Læs mere

02

Briternes exit – Og de momsmæssige udfordringer ved onlinesalg til og fra Storbritannien

Storbritannien er nu definitivt trådt ud af told- og momssamarbejdet i EU. Det har medført en del udfordringer. Særligt ved onlinesalg

» Læs mere

03

BESKATNING AF EJENDOMME OG ERSTATNING TIL MINKBRANCHEN

Fokus på skatteregler ved salg af fast ejendom i forbindelse med prisudviklingen på private ejendomme og regeringens lukning af minkproduktionen.

» Læs mere

04

APPORTINDSKUD AF FAST EJENDOM – I krydsfeltet mellem selskabs- og skatteret

Fast ejendom udgør et aktiv, der kan apportindskydes i kapitalselskaber ved stiftelser eller kapitalforhøjelser, men...

» Læs mere

05

Sommerhusmarkedet – Under og efter pandemien

Eksperterne forventede, at pandemien ville presse priserne på sommerhusmarkedet. Vi ved nu, at det er gået noget anderledes!

» Læs mere