Udbytte og det, der ligner

Ved udbytte forstås alt, hvad der udloddes fra et selskab til aktionærerne. Aktieavance er den fortjeneste, som man opnår, når man sælger aktierne – eller er det? Efterhånden indeholder de danske skatteregler en række værnsregler, der fastslår, at det, man troede var et aktiesalg, i realiteten skal beskattes som udbytte. I artiklen gøres et forsøg på at skabe et overblik over nogle af disse værnsregler. 

Skal aktierne sælges, eller skal aktionæren udlodde udbytte?

Der kan være flere årsager til, at en aktionær vil sælge aktier frem for at tage udbytte ud af selskabet. 

For selskaber, der ejer mindre end 10 % af aktierne i det unoterede udloddende selskab, er fordelen den åbenlyse, at en fortjeneste ved salg af aktier er skattefri, hvorimod et udbytte er skattepligtigt. 

For personer, der er fuldt skattepligtige til Danmark, beskattes udbytte og fortjeneste ved salg af aktier samlet som aktieindkomst og dermed med samme skatteprocent. Har personen en høj anskaffelsessum for aktierne, kan forskellen dog blive markant, hvis en salgssum kvalificeres som udbytte i stedet for fortjeneste på aktier, idet merbeskatningen vil udgøre skat af et beløb svarende til aktiernes anskaffelsessum. For både selskaber og personer, der ikke er omfattet af fuld dansk skattepligt, kan forskellen være helt afgørende, idet Danmark ikke kan beskatte fortjeneste ved salg af aktier, mens Danmark i mange tilfælde kan beskatte udbytte. 

Denne forskel i beskatningen af aktieavance og udbytte har medført nogle mere eller mindre kreative forsøg på at navigere uden om udbyttebeskatningen. Hver gang skattemyndighederne mener, at de har opdaget et nyt hul i lovgivningen, er reaktionen prompte, at hullet skal lukkes. I nogle tilfælde har man imidlertid skudt med spredehagl, hvilket har medført, at situationer, der aldrig burde have været omfattet af lovindgrebet, bliver omfattet. 

Nedenstående oversigt er langt fra udtømmende. 

Salgssummen for aktier beskattes som udbytte

I det følgende omtales nogle af de vigtigste værnsregler, hvor aktiesalg (salgssummen for aktierne) beskattes som udbytte. 

En udtømmende redegørelse for reglerne ville, hvis det overhovedet er muligt, ikke bidrage til forståelsen eller overblikket. Derfor er det altid en vanskelig balanceakt, hvilke situationer der skal omtales. 

Salg til udstedende selskab

Salg til det udstedende selskab behandles skattemæssigt som udbytte. Årsagen er, at det ellers ville være nemt at undgå udbyttebeskatningen ved at sælge en forholdsmæssig andel af aktierne til det udstedende selskab. 

Det er muligt at søge om dispensation fra udbyttebeskatningen. Som hovedregel opnås der kun dispensation, hvis aktionæren efter tilbagesalget ikke længere er aktionær i selskabet. 

Det udstedende selskab har bestemmende indflydelse i køberselskabet

Siden 2013 er det ikke alene salg til det udstedende selskab, der beskattes som udbytte, men tillige salg til et selskab, hvorover det udstedende selskab har bestemmende indflydelse. Det er tillige et krav, at det udstedende selskab ejer mindst 10 % af aktierne i selskabet. 

Det typiske anvendelsesområde for denne bestemmelse er salg af aktier til et datterselskab af det udstedende selskab.

Udbytte 1

Hvis aktionæren sælger aktierne i Holding A/S til Drift A/S, vil salgssummen blive beskattet som udbytte. Aktionæren opnår ikke fradrag for sin anskaffelsessum for aktierne, men beskattes af den fulde salgssum. 

Kontante udligningssummer ved skattefri fusion, spaltning og tilførsel af aktiver

Fusion foreligger, når et selskab mod vederlag overdrager sin formue som helhed til et andet selskab eller sammensmeltes med dette. Aktionærerne i det ophørende selskab modtager aktier i det fortsættende selskab som vederlag for aktierne i det ophørende selskab. Dog er det også muligt at modtage delvis kontant betaling. 

Alle former for kontant betaling i forbindelse med en skattefri omstrukturering behandles som udbytte. Dette gælder dog kun, hvis aktionæren fortsat ejer aktier i et af de selskaber, der deltager i omstruktureringen eller i et selskab, der er koncernforbundet med et af disse selskaber. 

Bestemmelsen er i 2018 udvidet, således at den også finder anvendelse, hvis en nærtstående person eller et selskab, der kontrolleres af disse, er aktionær i et af disse selskaber efter omstruktureringen. 

Likvidationsprovenu

Udbetaling af likvidationsprovenu i det indkomstår, hvor selskabet endeligt opløses, anses som hovedregel for at være et salg af aktier. 

Ingen hovedregel uden undtagelser. Disse undtagelser/værnsregler er indført for visse aktionærer, der er hjemmehørende i udlandet, idet Danmark ikke har intern hjemmel til at beskatte en aktieavance, hvorimod et udbytte kan beskattes. 

Hvis aktionæren er en fysisk person, der bor i et land uden for EU eller EØS, anses likvidationsprovenuet altid for at være udbytte. 


A, der bor i Schweiz, ejer alle anparterne i B ApS, der likvideres. Likvidationsprovenuet beskattes som udbytte, idet Schweiz hverken er et EU eller EØS-land. Danmark har ret til en kildeskat på 15 %. 


 Hvis aktionæren er et selskab, der ejer mindst 10 % af det selskab, der likvideres, anses likvidationsprovenuet for at være udbytte, hvis selskabet er hjemmehørende i et land, som Danmark ikke har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med. Det samme gælder, hvis selskabet ejer mindre end 10 % af det selskab, der likvideres, men forudsætningen for beskatning som udbytte er, at aktionærselskabet har bestemmende indflydelse over det likviderede selskab. 

Flytning af ledelsens sæde

Hvis ledelsens sæde i et selskab flyttes til et land uden for EØS, beskattes den fysiske aktionær, der er bosiddende i dette land, der kontrollerer det danske selskab, som om selskabet var blevet likvideret. Hele værdien af selskabet anses i disse tilfælde for at være udbytte. 


B flytter til Storbritannien. Han ejer 100 % af anparterne i B ApS og er den daglige leder. Hvis Storbritannien efter interne regler gør krav på beskatning af B ApS, fordi ledelsens sæde nu er i Storbritannien, afgiver Danmark efter dobbeltbeskatningsaftalen beskatningsretten til selskabets indkomst (når indkomsten ikke kan henføres til et fast driftssted i Danmark). Denne flytning af selskabets skattemæssige hjemsted betyder, at B skal beskattes af et likvidationsprovenu svarende til hele værdien af selskabet.  

Skatten er 15 % i henhold til dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Storbritannien, medmindre den subsidiære beskatningsret i dobbeltbeskatningsoverenskomsten kan anvendes, hvilket kan medføre en højere dansk beskatning. 

Hvis B er omfattet af reglerne om fraflytterskat på aktierne B ApS og har anmodet om henstand med fraflytterskatten, nedskrives henstandssaldoen med den skat, som beregnes af likvidationsprovenuet.


Koncerninternt aktiesalg

De tidligere gældende skatteregler gav mulighed for, at et udenlandsk selskab, der skulle betale skat i Danmark af udbytte fra et dansk datterselskab, kunne omgå denne beskatning ved at foretage en omstrukturering. Hvis det udenlandske selskab solgte aktierne i det danske datterselskab til eksempelvis et andet dansk selskab, som de var ejer af, ville en fortjeneste ved salg af disse aktier ikke kunne beskattes i Danmark. Denne omgåelsesmulighed eksisterer ikke længere. 

Den indførte værnsregel betyder, at et udenlandsk moderselskab, der sælger aktier i et dansk datterselskab til et andet dansk koncernforbundet selskab, beskattes som udbytte af den del af salgssummen, der ikke vederlægges med aktier i det købende selskab. 

Det er naturligvis en forudsætning for værnsreglens anvendelse, at Danmark ikke er afskåret fra at beskatte udbyttet efter en dobbeltbeskatningsindkomst.


C Ltd., der er hjemmehørende på Cayman Islands, ejer 100 % af aktierne i C A/S. C Ltd. ejer tillige 100 % af aktierne i D A/S. 

C Ltd. sælger aktierne i C A/S til D A/S. Salgssummen for aktierne berigtiges dels kontant dels i form af et gældsbrev. 

Salgssummen vil blive beskattet som udbytte. 

Hvis C Ltd. var et amerikansk selskab, ville selskabet ikke blive ramt af reglen, idet C Ltd. ikke skal beskattes i Danmark af udbytte.


Der gælder visse undtagelser ved salg af aktier til selskaber, der først blev koncernforbundne i forbindelse med aktieoverdragelsen. Disse regler gennemgås ikke her. 

Salg til tomme selskaber

En af de mest luskede bestemmelser, der har til formål at imødegå omgåelse af udbyttebeskatningen, er aktiesalg til et tomt selskab. Reglen er så kompliceret, at vi ikke vil gennemgå den i detaljer, men alene medtage et par praktiske eksempler. Eksemplerne er langt fra udtømmende, og en lang række forhold, der ikke er omtalt nedenfor, er tillige omfattet. Den grundlæggende betingelse er dog, at salget sker til et tomt, typisk nystiftet selskab.

Formålet med indførelse af bestemmelsen var som sådan naturlig nok. Fra politisk side havde man besluttet, at aktier i unoterede selskaber skulle kunne sælges skattefrit, selv om ejerandelen var under 10 %, men udbytte skulle fortsat beskattes. Udbytteskatten blev dog nedsat til 15,4 %. 

Kreative rådgivere havde derfor opfundet en model, hvorefter disse minoritetsaktionærer solgte deres aktier til et nystiftet selskab mod delvist at blive vederlagt med aktier og delvist kontant. 

I nedenstående diagram ejes Drift ApS af 11 selskaber, der alle er skattepligtige af udbytte, da den maksimale ejerandel udgør 9,5 %.

Udbytte 2 

I den kreative model indskyder alle disse anpartshavere deres anparter i et nystiftet selskab (skattepligtig anpartsombytning) mod delvist at blive vederlagt med anparter i det nye selskab og delvist med kontanter eller et gældsbrev.

Udbytte 3

De 11 selskabers salg af anparter i Drift ApS til Newco ApS (skattepligtig anpartsombytning) er skattemæssigt umiddelbart at betragte som salg af anparter, og en fortjeneste er dermed skattefri. Værnsreglen betyder imidlertid, at den del af salgssummen, der berigtiges med andet end anparter (kontanter og gældsbrev) i det købende selskab, skattemæssigt skal betragtes som udbytte, der er skattepligtigt. 

Denne regel fik dog et meget bredere anvendelsesområde end tilsigtet, må man formode. Dette kan illustreres i nedenstående eksempel.

Udbytte 4

A er ledende medarbejder i Drift A/S og ejer via sit selskab A ApS 9 % af aktierne i Drift A/S.

En kapitalfond indgår en aftale med samtlige aktionærer i Drift A/S om køb af hele aktieposten i selskabet. For at ledelsen i Drift A/S (person A) fortsat skal have hånden på kogepladen, aftales det, at A geninvesterer en del af salgsprovenuet i HoldCo 1 ApS. Selv om dette er en helt sædvanlig forretningsmæssig disposition, beskattes hele den del af salgssummen, der ikke geninvesteres, som udbytte. Årsagen er, at BidCo ApS er et nystiftet selskab, der er stiftet med henblik på at købe aktierne i Drift A/S. 

Det er væsentligt at være opmærksom på, at ovenstående eksempel blot er reglernes anvendelsesområde i dens mest simple form. 

Reglerne er udvidet i en sådan grad, at de kan være helt umulige at gennemskue. Således vil et salg af aktierne til HoldCo 1 ApS blive ramt, selv om A ApS ikke geninvesterer, hvis et nært familiemedlem ejer aktier i den købende koncern. Det samme gælder, hvis et selskab kontrolleret af A eller af en af A’s familiemedlemmer ejer aktier i den købende koncern. 

Hvis minoritetsaktionærer sælger aktier, bør man derfor foretage en tilbundsgående undersøgelse af, om der af en eller anden årsag er tale om omgåelse af udbyttebeskatning. Reglerne finder anvendelse, selv om aktionæren og dennes selskab er hjemmehørende i udlandet. 

Fysiske personer rammes derimod ikke, medmindre disse er bosiddende i et skattelyland. 

De mange faldgruber

Artiklens formål er ikke at udarbejde et værktøj til at løse alle sager om omgåelse af udbyttebeskatningen, men at gøre opmærksom på nogle af de faldgruber, der kan opstå – også ved helt almindelige salg af aktier. Hvis der er en kapitalfond involvereret, eller salget sker til nystiftede selskaber, bør agtpågivenheden skærpes. 

Vejledende kunne der stilles følgende spørgsmål i forbindelse med et salg af aktier for at vurdere risikoen for udbyttebeskatning:  

  1. Kan sælger modtage skattefrit udbytte?
  2. Sker vederlæggelsen alene med aktier?
  3. Er der tale om salg til det udstedende selskab?
  4. Er der tale om salg til et selskab, som det udstedende selskab kontrollerer og ejer mindst 10 % af?
  5. Er køber et tomt selskab?
  6. Er sælger koncernforbundet med det solgte selskab?
  7. Er sælger koncernforbundet med køber efter salget? 

 Hvis spørgsmål 1 kan besvares bekræftende, er der naturligvis ikke behov for at behandle salget som omgåelse af udbyttebeskatningen. 

Hvis spørgsmål 2 besvares bekræftende, er der som regel heller ikke problemer forbundet med transaktionen. 

Mens det er forholdsvis enkelt at besvare de første spørgsmål, kan det straks blive mere kompliceret, jo længere man bevæger sig ned i specialreglerne. Er der tvivl, vil en tilbundsgående undersøgelse være nødvendig.



Nyheder

01

Rekruttering af arbejdskraft i udlandet

I en globaliseret verden er det helt almindeligt, at arbejdskraften flyder over landegrænser.

» Læs mere

02

Udbytte og det, der ligner

Ved udbytte forstås alt, hvad der udloddes fra et selskab til aktionærerne. Aktieavance er den fortjeneste, som man opnår, når man sælger aktierne – eller er det?

» Læs mere

03

Kender du reglerne for kontant betaling?

Det er vigtigt at kende reglerne om maksimumgrænserne for kontant betaling. Ellers risikerer man såvel som forbruger som erhvervsdrivende at komme galt afsted

» Læs mere

04

Bedre mulighed for godtgørelse af elafgift

Siden den 1. januar 2021 har mange virksomheder været berettiget til en større godtgørelse af elafgift, end tilfældet var tidligere

» Læs mere

05

Hvornår er der momsfradrag for reklame, repræsentation mv.?

Det er vigtigt at foretage en konkret vurdering af de afholdte omkostninger til reklame, repræsentation mv. for at sikre det korrekte momsfradrag.

» Læs mere