Denne artikel gennemgår de væsentligste forhold vedrørende betaling af 2. rate acontoskat og frivillig acontoskat samt de overvejelser, som selskaber bør gøre sig inden betalingsfristen.
Den ordinære acontoskat beregnes af Skattestyrelsen på baggrund af selskabets faktiske skattebetalinger for de 3 foregående indkomstår. For kalenderåret 2026 udgør den ordinære acontoskat et beløb svarende til halvdelen af gennemsnittet af selskabets faktiske skat for indkomstårene 2022, 2023 og 2024. Beløbet betales i 2 lige store rater henholdsvis den 20. marts og den 20. november.
For selskaber, der forventer et væsentligt lavere resultat end tidligere år, kan det være relevant at anmode Skattestyrelsen om en nedsættelse af den ordinære acontoskat. En sådan anmodning skal indsendes digitalt via TastSelv Erhverv inden betalingsfristen for den pågældende rate.
Hvis den ordinære acontoskat ikke forventes at være tilstrækkelig til at dække årets samlede selskabsskat, kan selskabet foretage en frivillig indbetaling af acontoskat. Formålet er typisk at undgå betaling af restskat med det tilhørende restskattetillæg. Den 20. november er særlig interessant, fordi det er den sidste mulighed for at foretage en frivillig indbetaling inden udløbet af indkomståret. Herefter kan der alene foretages den såkaldte tredje frivillige indbetaling senest den 1. februar året efter.
Ved vurderingen af, om der skal foretages en frivillig indbetaling af acontoskat, bør selskabet være opmærksom på de tillæg, der beregnes efter selskabsskattelovens § 29 B.
Ved frivillig indbetaling af acontoskat senest den 20. november pålægges indbetalingen et dekort/tillæg. For indkomståret 2025 udgjorde satsen 0,7 %. Satserne for 2026 er endnu ikke offentliggjorte, men forventes at ligge på samme niveau.
Foretages der i stedet en tredje frivillig acontoskatterate senest den 1. februar efter indkomstårets udløb, beregnes der et tillæg til staten af den del af indbetalingen, der dækker en restskat. For indkomståret 2025 udgør tillægget 1,3 %, og rentesatsen forventes for 2026 på samme niveau.
Det er samtidig vigtigt at være opmærksom på, at der ikke ydes nogen godtgørelse af overskydende skat, der opstår som følge af en tredje frivillig acontoskatterate. En for høj indbetaling den 1. februar medfører derfor ikke rentegodtgørelse eller anden kompensation.
Selvom der skal betales et tillæg ved frivillig acontoskat, vil dette ofte være væsentligt lavere end det ikke-fradragsberettigede restskattetillæg, som pålægges selskaber, der først afregner skatten i forbindelse med årsopgørelsen. Det kan derfor i mange tilfælde være økonomisk fordelagtigt at foretage en frivillig indbetaling, hvis selskabet forventer en væsentlig restskat.
For at en indbetaling kan behandles som frivillig acontoskat, er det ikke tilstrækkeligt alene at indbetale beløbet til skattekontoen. Selskabet skal først registrere den frivillige acontoskat via TastSelv Erhverv. Hvis dette ikke sker, vil indbetalingen som udgangspunkt blive tilbagebetalt.
Det er samtidig vigtigt at sikre, at selskabets skattekonto ikke har en negativ saldo. Indbetalinger anvendes nemlig først til dækning af eksisterende gæld efter FIFO-princippet, hvorefter den ældste gæld afvikles først.
Om det kan betale sig at foretage frivillig acontoskat, afhænger i høj grad af selskabets alternative finansieringsomkostninger.
Selskaber, der forventer en restskat af betydelig størrelse, bør overveje en frivillig indbetaling af acontoskat. En betaling senest den 20. november eller alternativt den 1. februar efter indkomstårets udløb vil ofte kunne reducere de samlede skatteomkostninger sammenlignet med afregning af restskat.
Der bør derfor foretages en konkret beregning af selskabets forventede skattepligtige indkomst og finansieringsforhold, inden der træffes beslutning om frivillig indbetaling.
Selskaber med forskudt regnskabsår betaler ligeledes ordinær og frivillig acontoskat den 20. marts og den 20. november. Indbetalingerne godskrives blot i det indkomstår, som træder i stedet for kalenderåret.
For selskaber med bagudforskudt indkomstår vil novemberraten ofte kunne fastsættes på et tidspunkt, hvor regnskabsåret allerede er afsluttet. Dette giver mulighed for en mere præcis vurdering af den forventede slutskat og dermed behovet for en frivillig indbetaling.
Den 20. november er ikke alene fristen for betaling af 2. rate ordinær acontoskat. Fristen udgør også den sidste mulighed for at regulere årets forventede selskabsskat gennem frivillig acontoskat inden årets udløb.
Selskaber, der forventer et højere resultat end tidligere år, bør derfor allerede nu overveje, om den ordinære acontoskat er tilstrækkelig. En korrekt tilpasset acontoskat
kan reducere eller helt eliminere en senere restskat og det tilhørende restskattetillæg. Omvendt bør selskaber med faldende indtjening undersøge, om der er grundlag for at søge de ordinære acontoskatter nedsat.
En gennemgang af årets forventede resultat inden betalingsfristen vil derfor i mange tilfælde være en fornuftig investering.
– Er du i tvivl om den ordinære eller en evt. ekstraordinær acontoskattebetaling, kan du altid spørge din Krøyer-revisor.