Udgivet af RGD v/Aage Brink Thomsen
De mest centrale forslag fokuserer på lempelse af skat på arbejde, en lavere selskabsskat og billigere fødevarer. Det skal blandt andet finansieres via højere boafgift på store arvebeholdninger samt et loft over rentefradraget. Mange af ændringerne skal i udvalg og kommissioner, inden vi kommer til at se de endelige lovforslag, så det er værd at væbne sig med tålmodighed.
Vi afventer fx en ekspertgruppes bud på en ny afgiftsmodel for personbiler med fortsat fokus på at fremme elbilismen. Desuden lægger regeringen op til en ændring af den fremtidige boligbeskatning med en eller anden form for beskatning af fortjenester ved salg af boligen kombineret med et reduceret niveau af den løbende beskatning, som vi kender i dag. Regeringen nævner også introduktionen af en ny tech-skat, uden at de specifikke detaljer er omtalt.
Selvom regeringen i sin fremlæggelse af regeringsgrundlaget har anvendt ord som lavere skat på arbejde, forenkling og lempelser, og selvom de beregninger, CEPOS og andre har fremlagt, viser, at de fleste familier om 5 år samlet set vil opnå et højere rådighedsbeløb, er der en del tidsler i de fremlagte forslag.
Når fx beløbsgrænserne fastfryses i 2 år, opnår staten omgående et væsentligt højere skatteprovenu, altså en skattestigning sammenlignet med de nugældende regler, hvorved effekten af fjernelsen af mellemskatten fortaber sig. Den marginale skattesats på arbejde er fortsat høj set i et internationalt perspektiv.
Afkastet af aktiesparekontoen bliver i dag lagerbeskattet, og det er usikkert, om det fortsætter, og om satsen fortsat vil være de nuværende 17 %. Der er i høj grad brug for en forenkling af især skattereglerne for iværksætteri, uanset om det foregår i små eller store virksomheder. Også på dette område, kan der stadig opstå fremskudt beskatning af gevinster, som aldrig bliver realiseret.
En beløbsmæssig begrænsning af rentefradraget kan ende med at blive kompliceret og vil potentielt primært ramme personer, som ikke har et stort formueafkast i forvejen. Den nye hovedaktionærbeskatning, der er tænkt at skulle ramme aktionærer, som trækker udbytte ud til en (for) lav skat i stedet for løn, vil umiddelbart også ramme aktionærer, som ikke er ansat, og som derfor ikke får løn i selskabet.
Momslempelserne på fødevarer og fastholdelsen af chokoladeafgiften risikerer at komplicere virksomhedernes administrative arbejde. De varslede momslempelser vil ifølge skatteministeren blive implementeret, når systemerne er klar i løbet af 2028 eller senere.
Regeringen har ikke flertal for alle de foreslåede ændringer, og gennemførelsen kræver derfor forhandlinger i folketinget.
Vi må derfor væbne os med tålmodighed, inden vi kan komme med en mere præcis vurdering af de kommende regler. Vi holder skarpt øje med udviklingen og orienterer, når der er nyt herom.