Budget ved iværksættervirksomhedens etablering og opstart
Denne artikel – som er efterfølger til artiklen ”Budget – fra strategi til styring” – sætter fokus på budgettets rolle i virksomhedens opstartsfase.
De centrale budgetter ved etablering og opstart
I forbindelse med iværksættervirksomhedens opstart anvendes 3 budgetter, som udarbejdes i sammenhæng:
Etableringsbudgettet har til formål at skabe overblik over de omkostninger, der afholdes før eller i forbindelse med opstart af virksomheden. Typiske poster i etableringsbudgettet kan være:
- Stiftelsesomkostninger og rådgiverhonorarer
- Investeringer i inventar, maskiner og IT
- Udviklingsomkostninger, herunder produkt- eller systemudvikling
- Markedsføring og salgsfremmende aktiviteter
- Depositum, indretning og øvrige lokalerelaterede omkostninger
- Startlager og anden kapitalbinding.
Etableringsbudgettet er med til at fastlægge virksomhedens samlede kapitalbehov, og det er derfor centralt, når iværksættere skal afsøge muligheden for ekstern finansiering af opstarten hos fx investorer og banker. I mange tilfælde vil etableringsbudgettet være suppleret med en oversigt over, hvordan etableringsomkostningerne skal finansieres. Hvor stor en del finansierer iværksætteren selv, og hvad udgør det eksterne finansieringsbehov reelt?
Driftsbudgettet er forbundet med betydelig usikkerhed i opstartsfasen, fordi ledelsen ikke har historiske data at inddrage, og fordi forventningerne til særligt aktivitetsniveauet er behæftet med stor usikkerhed for en iværksættervirksomhed.
Likviditetsbudgettet er centralt i opstartsfasen, da en positiv indtjening på sigt ikke er tilstrækkelig, hvis virksomheden ikke har den nødvendige likviditet til at finansiere driften frem til dette tidspunkt. Likviditetsbudgettet vil i opstartsfasen og også senere kræve opfølgning med korte intervaller.
Budgettets rolle i opstartsfasen - ”Løvens hule”
I iværksættervirksomhedens opstartsfase er budgettet (etablerings-, drifts- og likviditetsbudget) først og fremmest et værktøj til at konkretisere forretningsidéen og vurdere, om virksomheden vil have et bæredygtigt økonomisk grundlag. Budgettet vil ofte indgå som en del af iværksætterens forretningsplan.
Budgettet giver overblik over kapitalbehovet i etablerings- og opstartsperioden og danner – som del af forretningsplanen – grundlag for dialog med fx bank og investorer. I modsætning til mere etablerede virksomheder er budgettet i denne fase sjældent et styringsværktøj baseret på historiske data, men et fremadrettet værktøj baseret på forventninger og antagelser.
Du kender måske tv-programmet ”Løvens hule”, hvor iværksætteren præsenterer sin forretningsidé og overordnede salgsbudget for løverne. Budgettet og forretningsplanen er naturligvis endnu mere detaljeret, men budgettets formål er reelt meget lig det, som er formålet med deltagerne i programmets ”pitch” for løverne. I korte træk: ”Hvad er forventningerne til fremtiden og hvorfor?”
Budgetforudsætninger og usikkerhed
Budgetter i opstartsfasen er forbundet med betydelig usikkerhed, da virksomheden har begrænset eller ingen historik. Det er derfor væsentligt, at de centrale budgetforudsætninger er tydelige, herunder forventninger til omkostninger, tidspunkt for opstart af driften, afsætning og prissætning.
Det kan være hensigtsmæssigt at arbejde med flere budgetscenarier, fx et basisscenarie og et ”pessimistisk” scenarie. Scenarierne kan give ledelse og investorer m.v. et bedre grundlag for at vurdere risiko, kapitalbehov og behovet for likviditet.
Afslutning
I iværksættervirksomhedens opstartsfase er budgettet et centralt værktøj til at skabe overblik over etableringsomkostninger, forventet drift og likviditet. Et simpelt og gennemarbejdet budget styrker ledelsens beslutningsgrundlag og mulighed for dialog med potentielle investorer og banker.
Revisor kan bidrage med struktur og realisme i budgetlægningen, hvorefter du som iværksætter står stærkere i dialogen med eksterne parter om virksomhedens opstart.
Næste artikel i serien sætter fokus på budgetter i iværksættervirksomheder, der er kommet i drift, og hvordan budgettet her i højere grad kan anvendes som løbende styringsværktøj.
Fik du ikke læst 1. artikel i denne triologi, kan du finde den her: ”Budget – fra strategi til styring”