Danmark skiller sig ud fra de fleste andre EU-lande ved, at private pensionsopsparinger i store træk er fradragsberettigede på indbetalingstidspunktet og bliver beskattet på pensionsudbetalingstidspunktet. Som ”straf” for, at staten skal vente så lang tid på at se sine penge igen, har der i mange år været pligt til at betale PAL-skat (pensionsafkastskat) på 15,3 % af den løbende tilvækst på pensionsopsparinger. Siden år 2000 har denne skat givet et provenu til statskassen på ca. 640 mia. kroner.
Reglerne om fradrag for indbetalinger på pensionsordninger har været omtalt i andre artikler og er derfor ikke omtalt i detaljer her. Den lidt oversete og særdeles fleksible bortseelsesregel fortjener dog at blive omtalt.
Bortseelsesreglen går ud på, at man kan bede sin arbejdsgiver indbetale en del af eller hele sin gage til en arbejdsgiveradministreret pensionsordning med den virkning, at der kun bliver betalt arbejdsmarkedsbidrag, men ingen indkomstskat af beløbet. Denne mulighed kan blandt andet være nyttig, hvis men ønsker at booste sin pensionsordning op til et påtænkt generationsskifte. Reglen er selvfølgelig også nyttig, hvis man er blevet opmærksom på, at man løbende har indbetalt for lidt i forhold til de forventninger, man har til sin pensionstilværelse. Og reglen er blevet særligt relevant, hvis man er så højt lønnet, at der er udsigt til, at man kommer til at betale top-topskat fremover.
Personer, som tjener mellem 55.000 og 67.000 kr. om måneden, bør være opmærksomme på, at de fremover får mindre ud af deres skattefradrag, da topskatten på 15 % i dette spænd fra og med 2026 bliver erstattet af mellemskatten på 7,5 %. Hvis der er tilstrækkelig indkomst over topskattegrænsen og plads til det i økonomien, er det derfor en overvejelse værd at indskyde lidt ekstra inden nytår 2025.
Vi har i en tidligere omtalt mulighederne for at indbetale på en såkaldt ophørspension i forbindelse med salg af virksomhed mm. (op til 3.285.400 kr. i 2025). Denne ordning giver også mulighed for at ”fylde op”, og fradraget kan under visse betingelser udnyttes i op til 10 år efter ophøret af virksomheden.
Der er særligt behov for at planlægge sin pensionsopsparing i forbindelse med fra- og tilflytning. Fraflyttere, som fortsat er ansat hos en dansk arbejdsgiver, skal være opmærksomme på muligheden for at ændre skattekoden på pensionsordningen til en ordning uden fradragsret. Dette fordi de ellers risikerer at betale skat af udbetalingerne, selvom de ikke har opnået en dansk skattebesparelse af indbetalingerne i den periode, hvori de arbejder i udlandet.
Der er også mulighed for at søge om fritagelse for PAL-skat, når man bor i udlandet.
Der kan søges skattefrihed for den del af udbetalingerne fra pensionsordninger, der svarer til indbetalinger, hvor den afgiftspligtige kan dokumentere, at der ikke har været fradrags- eller bortseelsesret, hverken helt eller delvist, i Danmark eller i udlandet.”
Glemmer man at søge, mister man denne mulighed.
I forbindelse med tilflytning er der en række krav til registrering og værdiansættelse af børsnoterede værdipapirer, som rummer en række fejlmuligheder. Dette kan give anledning til nogle kedelige skattemæssige konsekvenser, hvis det bliver indberettet forkert eller for sent. En dansk pensionsordning, som er tegnet i forbindelse med tilflytning, kan være en fleksibel måde at sikre sig korrekt registrering på og rummer den fordel, at det fremtidige afkast automatisk bliver indberettet til og integreret i SKATs systemer – i modsætning til udenlandske pensionsordninger og opsparinger i udenlandske depoter, som ikke bliver integreret.
Afslutningsvis kan det konkluderes, at danske pensionsordninger giver mange muligheder, men også stiller krav om omtanke. En god forståelse af reglerne og de skattemæssige rammer kan være med til at sikre, at opsparingen bliver håndteret korrekt og hensigtsmæssigt. På den måde kan pensionsordningen blive et solidt redskab i den langsigtede økonomiske planlægning.