BESKATNING AF INFLUENCERE

I en verden, hvor der bruges mere og mere tid på sociale medier, er der skabt grobund for, at flere og flere arbejder som influencere. Her får du indsigt i hvilke beskatningsregler, der gælder for dette erhvervsområde. 

En influencer eller influent er en person, der bruger sit netværk af følgere på sociale medier til at sprede information om budskaber, produkter eller brands, herunder ved at anmelde, promovere og anbefale. Konkret foregår det ofte ved, at influenceren laver opslag, videoer og lignende mod betaling fra virksomhederne bag produkterne og de forskellige brands. Influencere er således bloggere, instagrammere, youtubere mv. Jo flere følgere en influencer har, jo større økonomisk potentiale har den pågældende. Det kræver dog normalt, at virksomhederne gerne vil associeres med den pågældende influencer.  

Enhver person, der er i stand til at få følgere på en eller flere af de forskellige sociale medieplatforme, kan således blive influencer. Teknisk kræver det blot adgang til internettet, en computer og/eller en smartphone. Samtidig kræver det kendskab til, hvordan den eller de pågældende sociale medieplatforme fungerer. For nogle er arbejdet som influencer mest for sjov, og for andre er det en levevej. 

Idet der er tale om en forholdsvis ny måde at tjene penge på, rummer skattelovgivningen ingen særlige regler for influencere. Det ændrer dog ikke på, at hvis man oppebærer indkomst som influencer, f.eks. gennem omtale af et produkt eller en virksomhed i opslag eller videoer på sociale medier, så skal indkomsten beskattes.  

Beskatningsgrundlaget

Beskatningsgrundlaget for influencere afhænger af, om aktiviteten kan kvalificeres som erhvervsmæssig virksomhed. Er dette tilfældet, skal der opgøres en skattepligtig indkomst for virksomheden, hvor der er fradrag for driftsomkostninger. Det vil være muligt at anvende virksomhedsskatteordningen eller at drive virksomheden gennem et selskab. Er der den mindste tvivl om, hvorvidt aktiviteten udgør erhvervsmæssig virksomhed, bør aktiviteten ikke ligge i et selskab, idet der i så fald er risiko for, at indtægten ender med at blive beskattet med mere end 100 %. 

Afgørelsen af, om en aktivitet udgør en erhvervsmæssig virksomhed, beror på en samlet konkret vurdering, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Erhvervsmæssig virksomhed er kendetegnet ved at være tilrettelagt og drevet med systematisk indkomsterhvervelse for øje, herunder at virksomheden er anlagt med rentabel drift for øje, og at virksomheden har den fornødne intensitet og seriøsitet. En influencer, der lever godt af at promovere, teste, anmelde produkter mv. mod betaling, vil sædvanligvis være erhvervsdrivende, hvis vedkommende har mange forskellige kunder. Omvendt vil en influencer, der kun har en beskeden omsætning og aktivitet eller kun har en enkelt kunde, som udgangspunkt ikke drive erhvervsmæssig virksomhed.         

Kan virksomhed som influencer ikke kvalificeres som erhvervsmæssig virksomhed, skal vederlag beskattes som honorarindkomst. Der er i så fald tale om B-indkomst, der beskattes på samme måde som lønindkomst. I forhold til lønindkomst er forskellen, at der ikke indeholdes skat og arbejdsmarkedsbidrag ved udbetalingen. B-indkomsten skal registreres på forskudsopgørelsen, hvorved skat og arbejdsmarkedsbidrag løbende opkræves som B-skatterater. 

Det er som udgangspunkt muligt at opnå fradrag i den personlige indkomst for udgifter afholdt i forbindelse med honorararbejdet. Udgifterne skal kunne dokumenteres og må ikke overstige selve honoraret. Hvis indkomsten kvalificeres som honorar, er det ikke muligt at bruge virksomhedsskatteordningen, ligesom aktiviteten ikke kan drives i et selskab.    

Beskatning af vederlag, gaver og vareprøver

Influencere modtager typisk vederlag i form af penge samt vareprøver og gaver, herunder tøj, mad, drikkevarer, teater- og koncertbilletter, sportsudstyr osv. 

Når virksomheder efter aftale eller uopfordret sender gaver med en klar forventning om, at der sker promovering af virksomhederne eller produkterne på et eller flere af de sociale medier, er der som udgangspunkt tale om et skattepligtigt vederlag. Der skal derfor ske beskatning af gavens markedspris inkl. moms på tidspunktet for modtagelsen. 

I praksis er det dog knap så enkelt, da en del influencere som led i deres aktivitet modtager vareprøver og lignende med henblik på afprøvning, anmeldelse, tests mv. Baggrunden er, at det ikke er muligt at udføre troværdige tests, anmeldelser og promovering, hvis fysisk adgang til produkterne ikke har været mulig. 

Anvendes produkterne privat efter endt afprøvning, sker der beskatning af værdien. Bortskaffes eller destrueres produkterne efter endt afprøvning, er der adgang til at fratrække et beløb svarende til handelsværdien af de vareprøver, der bortskaffes eller destrueres. Hvis vareprøverne modtages og bortskaffes eller destrueres i samme indkomstår, sker der derfor ikke beskatning, medmindre der har været en privat anvendelse i en periode inden bortskaffelsen. Hvis vareprøverne modtages i år et og først bortskaffes i år to, vil der opstå en skattepligtig indtægt i år et og et skattemæssigt fradrag i år to. Bortskaffelsen eller destruktionen skal i øvrigt kunne dokumenteres. 

Sager ved Skatterådet

I 2021 blev der forelagt en sag for Skatterådet, hvor en influencer sammen med sin ægtefælle drev erhvervsmæssig virksomhed gennem et anpartsselskab, hvor der i alt var tre ansatte. De var begge ansat på fuld tid i selskabet, og de modtog løn fra selskabet. Aktiviteten i selskabet bestod i at teste, anbefale og beskrive produkterne for sine følgere på de sociale medier, herunder på YouTube og Instagram. Selskabet var tillige begyndt at sælge produkter af eget mærke via websalg. Selskabet havde indgået kontrakter med forskellige samarbejdspartnere, hvor der var aftalt et fast honorar mod levering af et bestemt antal YouTube-videoer, Instagram-stories mv. Aftalerne var indgået for en forud fastsat periode og ophørte efter levering af de aftalte ydelser. 

Udover honoraret modtog selskabet vareprøver med henblik på at kunne give en troværdig beskrivelse og fremvisning af produkterne. Størstedelen af vareprøverne blev efter endt afprøvning, tests og promovering bortskaffet, blandt andet som præmier til selskabets følgere efter følgende kriterier: 

  • Alle kunne deltage uden undtagelse, så længe man havde adgang til Instagram, hvor konkurrencen foregik. Dvs. at konkurrencen i tilstrækkeligt omfang var offentlig.
  • Alle, der ”likede” eller kommenterede på opslaget på Instagram, var med i lodtrækningen.
  •  Det var gratis at deltage.
  • Vinderen blev tilfældigt udvalgt. 

Skatterådet fandt, at i det omfang vareprøverne udelukkende blev anvendt som led i virksomhedens drift, herunder i forbindelse med tests, anmeldelser eller fremvisninger på sociale medier, ville vareprøverne ikke være skattepligtige for influenceren. Hvis vareprøverne derimod efterfølgende blev anvendt af influenceren, ville disse blive anset for at erstatte et privat forbrug, og der skulle derfor ske beskatning. Der skulle foretages en konkret vurdering af skattepligten i hvert enkelt tilfælde. Udloddes produkter via konkurrencer, er det i øvrigt nødvendigt at forholde sig til, om der skal opkræves spilafgift. I den omtalte sag var dette ikke tilfældet. 

I en anden sag fra 2022, der blev forelagt Skatterådet, spurgte et selskab, der gjorde reklame for forskellige produkter og brands, om selskabet ville være skattefri af værdien af vareprøver, som selskabet modtog fra sine kunder med det formål og mod betaling at teste, fremvise og/eller anmelde på de sociale medier, og som efter aftale ikke måtte videresælges. Skatterådet fandt, at værdien af vareprøverne var skattepligtig, men udtalte dog samtidig, at selskabet ved indkomstopgørelsen ville kunne fradrage et beløb svarende til handelsværdien af de vareprøver, der blev bortskaffet eller destrueret. Skatterådet lagde i den forbindelse vægt på, at der var tale om udgifter, som var nødvendige at afholde for at kunne modtage de kontante vederlag for de udførte arbejdsopgaver. Konsekvensen af ovennævnte er, at såfremt vareprøverne ikke anvendes af selskabets ansatte inden bortskaffelse eller destruktion, vil vareprøverne være skattefrie for selskabet. 

I samme sag påtænkte selskabet tillige at påbegynde et samarbejde med rejsearrangører i ind- og udland med henblik på at markedsføre bestemte rejsemål for selskabets følgere på de sociale medier. Skatterådet kunne bekræfte, at værdien af rejser eller oplevelser, som selskabet ville blive honoreret kontant for mod at lade sine ansatte deltage på rejsen og herefter anmelde rejsen på de sociale medier, ikke skulle medregnes til selskabets skattepligtige indkomst, hvis vederlaget havde en sådan størrelse, at det stod i forhold til værdien af anmeldelsen. Konklusionen er således, at det beror på en konkret vurdering, om værdien af en rejse er skattefri eller skal beskattes helt eller delvist. 

Tilpasning af reglerne

Arbejde som influencer er kommet for at blive, og praksis vil derfor løbende blive udvidet. I øvrigt kan det langt fra udelukkes, at skattelovgivningen på et tidspunkt vil blive tilpasset de særlige skattemæssige problemstillinger, der knytter sig til denne branche.



Nyheder

01

BESKATNING AF INFLUENCERE

Her får du indsigt i hvilke beskatningsregler, der gælder for dette erhvervsområde.

» Læs mere

02

BESKATNING AF KAPITALEJERLÅN

Et kapitalejerlån kan opstå på flere forskellige måder. Vi beskriver her udvalgte skatteretlige problemstillinger ved kapitalejerlån.

» Læs mere

03

FØRSTE DEL AF NY BOGFØRINGSLOV ER TRÅDT I KRAFT 1. JULI 2022

Bogføringsloven er under forandring. Loven implementeres i forskellige tempi. Pr. 1. juli 2022 trådte første del i kraft.

» Læs mere

04

BESKATNINGEN AF FRI BIL ER BLEVET EN JUNGLE

Reglerne om beskatning af fri bil findes i ligningsloven sammen med de øvrige regler om beskatning af personalegoder som fx telefon, internet og multimedier, fri bolig, sommerbolig, båd mm. samt generelle personalegoder.

» Læs mere

05

GAVEOVERDRAGELSE AF FAST EJENDOM FRA FORÆLDRE TIL BØRN

Mange forældre har i de seneste par år overdraget fast ejendom til et barn. Det er ofte de såkaldte forældrekøbslejligheder, der er overdraget til det unge menneske.

» Læs mere