Ved arbejde i udlandet i en kortere eller længere periode bør man tage stilling til, om man fortsat skal indbetale på en allerede oprettet dansk pensionsordning, stoppe indbetalingerne, indbetale på en ikke skattebegunstiget dansk ordning, eller måske skal der i stedet oprettes en udenlandsk ordning. Stillingtagen til hvilken pensionsordning, der i forbindelse med arbejde i udlandet skal indbetales til, hænger nærmest uløseligt sammen med, om man fortsat er omfattet af fuld dansk skattepligt, eller om denne ophører i forbindelse med udlandsarbejdet.
Hvis den danske helårsbolig sælges, eller lejemålet opsiges, ophører den fulde danske skattepligt ved flytning til udlandet. Det samme gælder, hvis den hidtidige helårsbolig udlejes uopsigeligt for udlejer i en periode på mindst tre år.
Hvis man under et udlandsophold fortsat ejer eller lejer en dansk helårsbolig, består den fulde danske skattepligt, medmindre boligen i Danmark udlejes eller fremlejes uopsigeligt for udlejer i en periode på mindst tre år.
Er arbejdet i udlandet planlagt til at have en varighed på to år, består den fulde danske skattepligt, hvis boligen udlejes for en periode på to år, selv om hele familien flytter.
Dobbeltdomicil betyder, at man er skattepligtig til to lande samtidig på grund af bopæl.
Flytter man til et land, som Danmark ikke har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med, og boligen i Danmark kun udlejes for en periode på to år, skal globalindkomsten selvangives i Danmark på ganske samme vis, som hvis man boede i Danmark hele året. Eventuel dobbeltbeskatning søges løst ved hjælp af interne danske lempelsesregler.
Sker flytningen derimod til et land, som Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med, og kan der dokumenteres skattepligt på grund af bopæl i udlandet, foreligger der dobbeltdomicil.
Personen skal overfor de danske skattemyndigheder godtgøre, at der er indtrådt skattepligt på grund af bopæl til det pågældende land. Til dette formål anvendes blanket 02.034A m.fl. Blanketten skal underskrives og stemples af den udenlandske skattemyndighed. Først når denne blanket foreligger, vil Skattestyrelsen tage stilling til, hvor det skattemæssige domicil efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten er. Dobbeltdomicilkonflikten løses ved hjælp af den artikel i overenskomsten, der omhandler skattemæssigt hjemsted. Artiklen om skattemæssigt hjemsted udpeger efter nærmere fastsatte kriterier personens domicilland, og det andet land får så status som kildeland.
De fleste danske dobbeltbeskatningsoverenskomster følger OECDs modeloverenskomst, når det drejer sig om fastlæggelsen af det skattemæssige hjemsted. Det skattemæssige hjemsted (domicillandet) er der, hvor personen:
Domicilkriterierne er nævnt i prioriteret rækkefølge, hvor det efterfølgende kriterium kun inddrages, hvis det skattemæssige hjemsted ikke kan afgøres på grundlag af det forudgående kriterium. Der er tale om en konkret vurdering i hver enkelt sag.
Når boligen i Danmark er udlejet eksempelvis i to år under udlandsopholdet, vil Danmark få status som kildeland, og det nye bopælsland bliver domicilland, idet personen har bolig til rådighed i udlandet, mens dette ikke er tilfældet i Danmark, da denne er udlejet.
Den fulde danske skattepligt efter interne danske regler opretholdes, men i Danmark skal der alene selvangives indkomst af danske kilder og kun, hvis Danmark er tillagt beskatningsretten efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten. Der er endvidere kun fradrag for de udgifter, som vedrører de indtægter, man skal beskattes af i Danmark. Det svarer næsten til, at man kun er omfattet af begrænset dansk skattepligt (de tilfælde, hvor den fulde danske skattepligt er ophørt), men ikke helt.
I det følgende sondres kun mellem ophør af fuld dansk skattepligt, eller fuld dansk skattepligt, hvor Danmark er domicilland, og man derfor skal beskattes af globalindkomsten i Danmark.
Ved ophør af fuld dansk skattepligt er det alt andet lige uinteressant at fortsætte indbetalinger til en skattebegunstiget dansk pensionsordning (ratepension eller pensionsordning med løbende udbetalinger), da en person, der kun er begrænset skattepligtig til Danmark, ikke har fradrag for sådanne indbetalinger ved en dansk indkomstopgørelse. Fradrag i udlandet vil også være undtagelsen.
Ønsker man alligevel at foretage pensionsopsparing i Danmark, skal man vælge en såkaldt § 53 A-ordning, hvor der ikke er fradrag for indbetalingerne, men til gengæld er udbetalingerne til sin tid også skattefri efter danske regler, dog forudsat at der ikke i udlandet har været fradrag for indbetalingerne. Når der er tale om en § 53 A-ordning i Danmark, gælder der en formodning om, at der ikke har været fradrags-/bortseelsesret i udlandet.
Den årlige rentetilvækst på en sådan § 53 A-ordning er normal skattepligtig i Danmark. Dette gælder dog ikke, når personen kun er omfattet af begrænset dansk skattepligt (den fulde danske skattepligt er ophørt).
Ved ophør af fuld dansk skattepligt kan der opnås fritagelse for pensionsafkastskat (PAL-skat) – skatten på 15,3 % årligt af værditilvæksten på en pensionsordning.
Anmodning herom indsendes til Skattestyrelsen, og man kan anvende blanket 07.058. Glemmer man at søge om fritagelse, gælder den almindelige genoptagelsesfrist på tre år, så det er vigtigt at få søgt i tide. Der kan dog ikke tages stilling til PAL-fritagelsen, så længe skattepligtsforhold eventuelt ikke er fuldstændig klarlagt.
Når man modtager PAL-fritagelsen, skal man huske selv at aflevere denne til pensionsinstituttet, og har man pensionsordninger flere steder, skal der produceres fotokopier.
Der var engang, Danmark havde en dobbeltbeskatningsoverenskomst med henholdsvis Frankrig og Spanien. Disse overenskomster valgte den danske regering imidlertid at opsige den 10. juni 2008, og de seneste 14 år har vi måttet leve uden en dobbeltbeskatningsoverenskomst med disse to lande. Der er i skrivende stund indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Frankrig. Overenskomsten skal først ratificeres i begge lande, inden
den træder i kraft den førstkommende 1. januar herefter. Det er det danske Folketing, der foretager ratificeringen, hvilket sker ved, at overenskomsten fremsættes som et lovforslag i Folketinget, som ganske givet bliver vedtaget uden ændringer. Da Folketinget åbnede i oktober 2022, blev lovforslaget fremsat, men bortfaldt inden en vedtagelse,
da der som bekendt blev udskrevet folketingsvalg. Bliver forslaget genfremsat og vedtaget inden udgangen af 2022, og de også når ratificeringen i Frankrig inden nytår, træder overenskomsten i kraft den 1. januar 2023.
Personer, der havde nået at flytte fra Danmark og bosætte sig i Spanien eller Frankrig senest den 28. november 2007, og som senest den 31. januar 2008 fik pensionsudbetalinger fra Danmark, som efter de opsagte overenskomster ikke kunne beskattes i Danmark, skal fortsat ikke beskattes i Danmark. Dette gælder også, når den nye dobbeltbeskatningsoverenskomst med Frankrig træder i kraft.
En del personer, der flyttede til Frankrig eller Spanien forud for den 28. november 2007, dyrkede en yndet sport, nemlig via arbejdsgiveren at indbetale store beløb til danske pensionsordninger. En sport, der ofte blev dyrket i flere år inden fraflytningen for hermed senere at kunne høste udbetalinger, der ikke skulle beskattes i Danmark og måske med en minimal skat i Frankrig eller Spanien. Men sporten var dog allerede fra og med 1987 ikke længere så attraktiv, da Folketinget vedtog nogle regler om efterbeskatning af ekstraordinært store pensionsindbetalinger foretaget i fem år forud for fraflytningstidspunktet, for hovedaktionærer dog en periode på 10 år.
Mulighederne for ekstraordinært store indbetalinger gælder i dag reelt kun for de såkaldte livsvarige livrenter. Dette sammenholdt med, at de fleste dobbeltbeskatningsoverenskomster tillægger Danmark beskatningsretten ved udbetalingen, betyder, at sporten stort set ikke udøves mere. Derfor omtales efterbeskatningsreglerne ikke nærmere.
Der kan kun blive tale om efterbeskatning af arbejdsgiverens pensionsindbetalinger, hvis der ekstraordinært er indbetalt mere end 20 % af årets samlede vederlag inklusive fri bil, pensionsindbetalingen mv.
Skulle man alligevel få lyst til at dyrke denne sport, eksempelvis hvis man påtænker at flytte til Malaysia, så bør man nærmere undersøge efterbeskatningsreglerne. Malaysia er et af de få lande, hvor man fortsat kan bosætte sig og undgå beskatning af danske pensionsudbetalinger. Dansk beskatning kan dog kun undgås, hvis der kan fremlægges dokumentation for, at pensionsudbetalingerne er skattepligtige i Malaysia, da dobbeltbeskatningsoverenskomsten indeholder en artikel om såkaldt subsidiær beskatningsret – Danmark kan beskatte udbetalingerne, hvis disse ikke beskattes i Malaysia.
Når fuld danske skattepligt består i forbindelse med arbejde i udlandet, kan man som udgangspunkt lige så godt fortsætte med at indbetale på skattebegunstigede danske pensionsordninger. Men alligevel er der skatte-mæssige forhold, der skal tages i betragtning, inden man træffer beslutningen, eksempelvis:
Løn for arbejde udført i udlandet skal selvangives i Danmark, når personen er omfattet af fuld dansk skattepligt. Dette gælder, uanset om man arbejder for en dansk eller udenlandsk arbejdsgiver. Den danske selvangivelsespligt gælder også, selv om der er betalt skat i udlandet af lønnen. Der vil ikke ske dobbeltbeskatning af lønnen, idet den danske skat nedsættes enten efter interne danske lempelsesregler eller efter en med arbejdslandet indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Lempelsesmetoden efter ligningslovens § 33 A hedder eksemption med progressionsforbehold . Samme lempelsesmetode gælder også for lønindkomst i visse af de danske dobbeltbeskatningsoverenskomster. Denne lempelsesmetode betyder, at den beregnede danske skat af globalindkomsten nedsættes med den skat, der forholdsmæssigt kan henføres til løn for arbejde udført i udlandet.
Reelt bliver der således ikke nogen dansk skat at betale af den “udenlandske” løn, men denne indgår i den danske skatteberegning af hensyn til topskatten mv.
En række betingelser skal være opfyldt, for at man kan anvende ligningslovens § 33 A, eksempelvis skal man opholde sig uden for Danmark, Færøerne og Grønland i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder, og ophold i Danmark må højst udgøre 42 dage inden for enhver 6-måneders periode, og der må på ingen måde udføres arbejde i Danmark, idet arbejde afbryder den udenlandske opholdsperiode.
Arbejder man i et land, hvor der er en dobbeltbeskatningsoverenskomst, der foreskriver lempelse efter eksemptionmetoden, har man krav på denne form for lempelse, hvis arbejdslandet efter overenskomsten er tillagt beskatningsretten. Udnytter arbejdslandet ikke den tillagte beskatningsret, har man i Danmark fortsat krav på denne lempelse, medmindre dobbeltbeskatningsoverenskomsten indeholder en bestemmelse om subsidiær beskatning – beskatningsretten overgår til Danmark, hvis arbejdslandet ikke beskatter indkomsten.
Hvad opnår man ved, at arbejdsgiveren indbetaler til en dansk pensionsordning, hvor der er bortseelsesret (ingen beskatning) for arbejdsgiverens indbetalinger, når lønnen reelt er skattefri i Danmark?
Svaret er “ingenting”. Sagt med andre ord, er det bedre at få udbetalt mere i løn, når man ikke skal betale skat i Danmark af denne løn. Og indbetalinger til en skattebegunstiget dansk ordning betyder også, at pensionsudbetalingerne til sin tid skal beskattes, selv om man ikke har opnået en skattefordel af disse indbetalinger.
Når lønnen berettiger til eksemptionlempelse ved den danske skatteberegning, bør man ikke indbetale til en skattebegunstiget dansk pensionsordning, da der ikke opnås nogen skattefordel, og udbetalingerne fra pensionen alligevel er skattepligtige.
I Danmark er hovedreglen, at der ikke er fradragseller bortseelsesret for indbetalinger til udenlandske pensionsordninger. I mange lande gælder samme regel. Konsekvensen er derfor, at medarbejderen ofte er skattepligtig af det beløb, som en arbejdsgiver måtte indbetale på en dansk pensionsordning.
Et eksempel herpå er et bindende svar fra Skatterådet i 2022. Der var tale om en person med bopæl i Danmark, der udførte arbejde i Tyskland. Arbejdsgiveren foretog indbetalinger til en skattebegunstiget dansk pensionsordning.
Tyskland havde efter den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst beskatningsretten til lønnen. Ved den danske skatteberegning var han berettiget til creditlempelse, hvorefter den danske skat blev nedsat med den i Tyskland betalte skat af lønnen. I Danmark skulle han ikke beskattes af arbejdsgiverens indbetaling på den danske pensionsordning, idet der efter danske regler var bortseelsesret. Indbetalingen var skattepligtig efter de interne tyske regler.
Spørgsmålet til Skatterådet var, om også den del af den tyske skat, der var betalt af pensionsindbetalingen, kunne nedsætte den danske skat af lønindkomsten.
Skatterådet fandt, at den tyske skat fuldt ud kunne modregnes i den danske skat af løn for arbejde udført i Tyskland, naturligvis forudsat at den tyske skat ikke oversteg den danske skat af indkomsten. Begrundelsen var, at der var tale om den samme indkomstkilde, det vil sige aflønning til personen. Det forhold, at lønbeskatningen i Tyskland også omfattede pensionsbetalinger, var uden betydning.
En udbetaling fra denne pensionsordning er skattepligtig, da der efter danske regler var bortseelsesret for indbetalingerne. Nu var personen så “heldig”, at Skatterådet fandt, af den samlede tyske skat kunne modregnes i den beregnede danske skat af lønnen. Hvis personen derimod havde været berettiget til eksemptionlempelse efter overenskomsten – hvilket er hovedreglen, når man er omfattet af tysk social sikring og betaler tyske sociale afgifter – ville den tyske skat på pensionsindbetalingen have været en “merskat”, hvorfor man burde overveje, om der skulle indbetales på en pension og i givet fald hvilken type.
Som det fremgår af ovenstående, vil det i mange tilfælde ikke skattemæssigt være optimalt, at der foretages indbetalinger på en skattebegunstiget pensionsordning. Derfor bør man overveje i stedet at oprette en såkaldt § 53 A-ordning, hvor der ikke er fradrags-/bortseelsesret for indbetalingerne. Fordelen ved en § 53 A-ordning er, at eventuelle forsikringsdækninger (tab af erhvervsevne, dødsfald mv.) typisk kan bevares. Derfor et det vigtigt, at dette drøftes med pensionsinstituttet.
En arbejdsgivers indbetaling på en sådan § 53 A-ordning beskattes som anden lønindkomst. Berettiger lønnen til eksemptionlempelse, vil der ikke udløses nogen skattebetaling af indbetalingen. Er man kun berettiget til eventuel creditlempelse, så skal der betales dansk skat af arbejdsgiverens indbetaling, og denne nedsættes med skat betalt i udlandet af løn, herunder eventuel udenlandsk skat af pensionsindbetalingen (skat af løn, fri bil, pensionsindbetaling o.l. ses under ét).
Ulempen ved en sådan ordning er, at den årlige værditilvækst i form af renter og andet afkast hvert år skal beskattes som kapitalindkomst. Det er dog muligt uden skattemæssige konsekvenser at hæve fra pensionsordningen til betaling af skatten.
Det er, som det gerne skulle fremgå, vigtigt, at man i forbindelse med udlandsophold tager stilling til fremtidige pensionsindbetalinger.
For det første fordi det ville være uheldigt, hvis man pludselig stod uden forsikringsdækning af erhvervsevne mv., hvis uheldet er ude. Men der er ingen grund til at betale for meget i skat, hvis det vil være mere hensigtsmæssigt, at der blev indbetalt på en ikke skattebegunstiget ordning.