I en globaliseret verden er det helt almindeligt, at arbejdskraften flyder over landegrænser. Vi har alle hørt om østeuropæiske håndværkere, indiske it-folk mv., der er kommet til Danmark for at udføre arbejde for danske virksomheder. Men hvordan håndteres det, når den udenlandske medarbejder eksempelvis siger, at han er selvstændig og gerne vil have betaling via en faktura? Kan den danske virksomhed undlade at indeholde A-skat mv.? Og hvad siger Skattestyrelsen?
Når udenlandsk arbejdskraft hyres til en dansk virksomhed, rejser det forskellige spørgsmål. Både omkring skattepligten for medarbejderne og om hvilke skattemæssige forpligtelser, virksomheden har.
Groft sagt er der skattemæssigt fem muligheder, når danske virksomheder hyrer arbejdskraft fra udlandet, og arbejdet skal udføres i Danmark:
Hver ”kasse” medfører betingelser og forpligtelser for både den danske virksomhed og de udenlandske medarbejdere mv.
Først gennemgås reglerne set fra den danske virksomheds perspektiv, og derefter gennemgås reglerne set fra den udenlandske medarbejders perspektiv.
Den danske virksomheds forpligtelser afhænger af, om der med den udenlandske virksomhed eller person indgås en entreprisekontrakt, en ansættelseskontrakt osv.
Det giver som regel ikke anledning til de store skattespørgsmål, når en dansk virksomhed indgår et ansættelsesforhold med en medarbejder fra udlandet om at udføre arbejde i Danmark.
Parterne indgår en ansættelseskontrakt, hvor forhold som lån, stillingsbeskrivelse, ferie, sygdom, arbejdstid mv. aftales. Det er den danske virksomhed, der har instruktionsbeføjelsen og retten til at tilrettelægge det arbejde, som medarbejderen skal udføre. Medarbejderen arbejder typisk på fuld tid for virksomheden og må ikke sideløbende udføre arbejde for konkurrerende virksomheder. Det er altså åbenlyst, at der er tale om et tjenesteforhold.
I disse situationer har den danske virksomhed pligt til ved hver lønudbetaling at indeholde AM-bidrag og A-skat med den trækprocent og det fradrag, der fremgår af den ansattes skattekort. Har den ansatte ikke et skattekort, indeholdes AM-bidrag og 55 % i A-skat ved lønudbetalingen.
Virksomheden hæfter for AM-bidrag og A-skat, hvis dette ikke indeholdes rettidigt og med de korrekte beløb.
Når arbejdet udføres i Danmark, vil medarbejderen typisk være omfattet af dansk social sikring, og virksomheden skal i så fald indbetale ATP-bidrag mv.
Forskere og højtlønnede medarbejdere, som en virksomhed rekrutterer i udlandet, kan, hvis nogle bestemte betingelser er opfyldt, vælge at blive omfattet af en bruttoskatteordning, hvor medarbejderen betaler 8 % i AM-bidrag og en bruttoskat på 27 %, i alt 32,84 % af lønnen i maksimalt syv år. Medarbejderen får ikke fradrag af nogen art i lønindkomsten.
I denne situation indgår parterne ligesom ovenfor en ansættelseskontrakt. Der er altså tale om et almindeligt ansættelsesforhold.
Arbejdsgiveren skal anmode Skattestyrelsen om, at ansættelsesforholdet registreres under den særlige bruttoskatteordning. En række betingelser skal være opfyldt:
Medarbejdere, som ikke har et nordisk (EØS) eller EU-pas, skal have opholds- og arbejdstilladelse. Dette kan eksempelvis undersøges ved at kontakte Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) (nyidanmark.dk).
Medarbejderens skattepligt til Danmark skal indtræde ved personligt arbejde i et tjenesteforhold hos en dansk arbejdsgiver. Flytter medarbejderen til Danmark, så der indtræder fuld skattepligt, skal medarbejderen påbegynde ansættelsesforholdet, inden der er gået én måned efter skattepligtens indtræden.
Medarbejderen må ikke inden for de seneste ti år forud for ansættelsen have været fuldt skattepligtig til Danmark eller begrænset skattepligtig til Danmark af løn eller erhvervsindkomst mv.
Medarbejderen må ikke have, eller inden for de seneste fem år forud for ansættelsen have haft, direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller væsentlig indflydelse på virksomheden.
Medarbejderen skal inden for kalenderåret i gennemsnit have en lån på minimum 69.600 kr. i 2021 pr. måned efter fradrag af ATP.
Vederlagskravet gælder dog ikke for forskere på godkendte forskningsprojekter.
Særligt for vederlagskravet på 69.600 kr. pr. måned skal man være opmærksom på, at ferie uden løn, eksempelvis fordi medarbejderen endnu ikke har optjent ferie, kan være årsag til, at minimumslønnen ikke er opfyldt. Bidrag til en pensionsordning med bortseelsesret, såvel arbejdsgiverens som medarbejderens eget bidrag, medregnes ikke til den krævede minimumsløn. Det samme gælder ikke garanterede løndele som eksempelvis bonus. Minimumslønnen skal være sikret i kontrakten, både inden den ansatte påbegynder ansættelsen, og inden der gælder en ny sats ved årsskiftet.
Anmodning om anvendelse af bruttoskatteordningen sker på blanket 01.012 bilagt ansættelseskontrakt og øvrige nødvendige dokumenter.
Som arbejdsgiver har virksomheden pligt til at indeholde AM-bidrag og A-skat fra ansættelsesforholdets start. Da Skattestyrelsen kan have lange sagsbehandlingstider, kan virksomheden vælge at indberette løn beskattet efter et almindeligt skattekort, indtil godkendelsen af anmodningen om bruttoskat foreligger. Hvis Skattestyrelsen efterfølgende godkender bruttoskatteordningen, bliver den for meget betalte skat tilbagebetalt.
Selv om Skattestyrelsen endnu ikke har godkendt ansøgningen om bruttoskat, kan arbejdsgiveren alligevel vælge at anvende bruttoskatteordningen, hvis medarbejderen har et skattepersonnummer. Hvis det efterfølgende viser sig, at medarbejderen ikke kan blive omfattet af ordningen, hæfter såvel arbejdsgiveren som medarbejderen for den A-skat, der mangler at blive betalt.
En virksomhed kan have behov for at få løst en enkeltstående opgave og ønsker derfor ikke at indgå en ansættelsesaftale. Virksomheden udbetaler et honorar for den konkrete opgave
Et honorar (B-indkomst) kan typisk være betaling for at holde et foredrag, give en koncert eller andet enkeltstående. Honorarmodtagere er ofte freelancere, konsulenter og rådgivere. Men det er ikke ”titlen”, der er afgørende for, om der er tale om A-indkomst (ansættelsesforhold) eller B-indkomst uden pligt til indeholdelse af skat. Sondringen mellem, om en person er i et ansættelsesforhold eller ej, kan til tider være vanskelig. Ved vurderingen af, om der er tale om et ansættelsesforhold, ser Skattestyrelsen blandt andet på om:
Det er en konkret vurdering af hele forholdet, og der lægges ikke særlig vægt på bestemte punkter.
Er der ikke tale om et ansættelsesforhold, men derimod om en enkeltstående betaling for en konkret opgave (B-indkomst), har virksomheden ikke pligt til at indeholde AM-bidrag og A-skat. Honoraret skal indberettes til E-indkomstregisteret, herunder identifikationsoplysninger på den person, som honoraret er udbetalt til
Den danske virksomhed har også mulighed for at leje medarbejdere fra udlandet.
Hvis det arbejde, der skal udføres, udgør en integreret del af den danske virksomhed, det vil sige, at det arbejde de udenlandske medarbejdere skal udføre, er en del af den danske virksomheds almindelige forretningsområde, kan reglerne anvendes, hvis medarbejderne er begrænset skattepligtige. Se eksempel på integreret arbejde nedenfor.
I arbejdsudlejesituationen er der tre parter. Den ene part er medarbejderen, der bliver lejet ud, den anden part er den udenlandske virksomhed, som medarbejderen er ansat i, og den tredje part er den danske virksomhed, som lejer medarbejderen.
Medarbejderen er altså ikke direkte ansat i den danske virksomhed, men i stedet sendt af sted af sin udenlandske arbejdsgiver for at udføre en arbejdsopgave for den danske virksomhed.
Når den udenlandske virksomhed udlejer en medarbejder til den danske virksomhed, er det den danske virksomhed, der bestemmer, hvad medarbejderen skal lave, stiller arbejdsredskaber til rådighed mv. I disse situationer skal medarbejderen ikke have et skattekort, men skal i stedet bruttobeskattes. Skatten udgør 8 % i AM-bidrag og 30 % i A-skat. Medarbejderen har ingen fradrag.
Det står dog medarbejderen frit for at vælge mellem arbejdsudlejeskat eller beskatning efter de almindelige skatteregler for begrænset skattepligtige (almindelig trækprocent og mulighed for forskellige fradrag). Vælges dette, eller bliver medarbejderen omfattet af fuld skattepligt til Danmark, skal den danske virksomhed indeholde AM-bidrag og A-skat. Der skal ske indberetning til E-indkomstregisteret, som om medarbejderen var ansat i den danske virksomhed.
Anvendes arbejdsudlejereglerne, skal den danske virksomhed lave en liste over lejede medarbejdere og deres skat hver måned. Løn og skat skal være i danske kroner, og dagskursen på det tidspunkt, hvor skatten og bidragene er tilbageholdt, anvendes. Blanket 01.010 DA/EN kan anvendes.
Den danske virksomhed skal afregne 8 % i AM-bidrag og 30 % i bruttoskat til Skattestyrelsen af den enkelte medarbejders løn. Skatten skal derfor modregnes i det beløb, som den udenlandske arbejdsgiver har faktureret til den danske virksomhed for leje af arbejdskraft. Glemmer virksomheden denne modregning, vil den danske virksomhed som altovervejende hovedregel alligevel skulle afregne skatten til Skattestyrelsen.
Når man opgør arbejdsudlejeskatten, skal den udenlandske arbejdsgiver give den danske virksomhed dokumentation for medarbejderens bruttoindkomst. Får man ikke denne dokumentation, skal den danske virksomhed beregne arbejdsudlejeskatten af fakturabeløbet.
Sondringen mellem arbejdsudleje og entreprise kan til tider være svær og har været genstand for en del skattesager.
Forskellen på den danske virksomheds forpligtelser er derimod til at få øje på. Ved indgåelse af reelle entreprisekontrakter undgår den danske virksomhed forpligtelsen til at indeholde AM-bidrag og A-skat for medarbejderne, og de hæfter heller ikke herfor.
Skatteproblemet opstår, når den danske virksomhed har haft den opfattelse, at de har indgået en entreprisekontrakt med en udenlandsk virksomhed, men hvor Skattestyrelsen ved en kontrol vurderer, at der enten er tale om arbejdsudleje eller en ansættelse i den danske virksomhed.
Hvornår er der tale om en entrepriseaftale, og hvornår er der tale om arbejdsudleje? Som nævnt ovenfor er der altid tre parter i et arbejdsudlejeforhold. I en entrepriseaftale er der kun to aftaleparter, nemlig den danske og den udenlandske virksomhed. De to parter skal indgå en aftale om en opgave, som ikke er en integreret del af den danske virksomhed. Er arbejdet en integreret del af den danske virksomhed, kan der dog alligevel være tale om et entrepriseforhold, hvis opgaven kan udskilles tilstrækkeligt fra den danske virksomheds opgaver, eksempelvis en opgave, der udgør en delproces af en samlet proces i den danske virksomhed.
Hvad vil det sige, at en opgave er en integreret del af den danske virksomhed?
En entreprisekontrakt er karakteriseret ved, at arbejdet udføres for entreprenørens regning og risiko. Entreprisekontrakten indeholder blandt andet følgende:
Selv om der formelt foreligger en entreprisekontrakt mellem parterne, skal man være opmærksom på, at Skattestyrelsen vurderer forholdet efter realiteterne. Det vil sige, at hvis Skattestyrelsen eksempelvis har været på kontrolbesøg og fundet, at de pågældende medarbejdere udfører arbejde, der er integreret i den danske virksomhed, og medarbejderne instrueres af ledere fra den danske virksomhed mv., da har den formelle entreprisekontrakt ingen betydning. Man vurderer efter et ”substance over form”-princip.
RUT står for Registrering af Udenlandske Tjenesteydere. Udenlandske virksomheder, der midlertidigt arbejder for en virksomhed eller privatperson i Danmark, skal registreres i RUT. RUT-registeret gør det nemmere for de danske myndigheder at føre tilsyn med udenlandske virksomheder og deres ansatte.
Udenlandske virksomheder skal registrere oplysninger om den tjenesteydelse, der leveres, og de medarbejdere, der udstationeres i forbindelse med leveringen af tjenesteydelsen. Registreringen skal ske via Erhvervsstyrelsens digitale selvbetjeningsløsning på www.rut.dk (hvor sproget også er engelsk, polsk og tysk) og skal ske senest samtidigt med, at leveringen af en tjenesteydelse påbegyndes.
Hvis en udenlandsk virksomhed ikke foretager den lovpligtige registrering, kan de straffes med en bøde på 10.000 kr.
Når der er tale om et ansættelsesforhold, har den danske arbejdsgiver uden tvivl pligt til at indeholde AM-bidrag og A-skat. Sker dette ikke, er der tale om grov forsømmelighed, og den danske virksomhed hæfter for skatten.
Såfremt den danske virksomhed var af den opfattelse, at der var indgået en entreprisekontrakt med den udenlandske virksomhed og som følge heraf ikke har indeholdt A-skat og AM-bidrag, kan den danske virksomhed alligevel blive forpligtet til at afregne medarbejdernes skat.
Hvis Skattestyrelsen vurderer, at medarbejderen reelt er i et ansættelsesforhold til den danske virksomhed, eller at der er tale om arbejdsudleje, foretager Skattestyrelsen efterfølgende en vurdering af, om der er udvist forsømmelighed. Er dette tilfældet, hæfter den danske virksomhed for den manglende A-skat mv.
Om den danske virksomhed har udvist forsømmelighed, beror på en vurdering. Praksis viser, at det er særdeles vanskeligt for den danske virksomhed at løfte bevisbyrden for, at der ikke er udvist forsømmelighed, når der er tale om arbejdsopgaver inden for den danske virksomheds normale forretningsområde (integreret del af virksomhedens arbejde), og der er faktureret for medgået tid osv. Uanset om der formelt er indgået en entreprisekontrakt, vil det altid være de reelle omstændigheder, som Skattestyrelsen vurderer.
Det er altid nemmere at få afklaret, hvilke forpligtelser den danske virksomhed har, inden medarbejderne fra udlandet rekrutteres, så man kan have skattekort klar og indeholde skat fra arbejdets påbegyndelse. Er der tvivl om, hvordan arbejdet/forholdet skal kvalificeres, kan det være en god ide at spørge Skattestyrelsen eller søge den fornødne rådgivning.
En person, der kommer til Danmark for at arbejde, kan enten blive omfattet af fuld skattepligt eller begrænset skattepligt til Danmark.
Fuld skattepligt betyder, at personen skal selvangive alle sine indtægter i Danmark, det vil sige alle indtægter, uanset hvorfra i verden de stammer. Dette kaldes globalindkomstprincippet.
Fuld skattepligt indtræder, hvis personen anskaffer sig en bolig i Danmark, eksempelvis ved at leje eller købe en bolig. Der indtræder også fuld skattepligt, hvis personen uden at have anskaffet sig en bolig, opholder sig i Danmark i mindst seks måneder.
Hvis en person både har en bolig til rådighed i Danmark (eksempelvis lejet en bolig sammen med kollegaer) og i sit hjemland, vil der være tale om dobbeltdomicil – Skattepligtig til to lande på grund af bopæl.
Dobbeltdomicilproblematikken løses i de dobbeltbeskatningsoverenskomster, som Danmark har indgået med en lang række lande. I langt de fleste overenskomster vil det i den beskrevne situation blive hjemlandet, hvor personen har centrum for livsinteresser (personlige og økonomiske), der bliver det skattemæssige hjemsted med ret til at beskatte personens globalindkomst. Danmark bliver i så fald kildeland og må kun beskatte de indtægter, som Danmark er tillagt beskatningsretten til efter den gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Begrænset skattepligtig betyder, at personen kun er skattepligtig til Danmark af indtægter fra kilder i Danmark. Det er eksempelvis lønindkomst for arbejde udført i Danmark for en dansk arbejdsgiver.
Begrænset skattepligt gælder for personer, der i forbindelse med arbejde i Danmark ikke anskaffer sig en bolig, men blot opholder sig i Danmark eksempelvis på hotel eller lignende i mindre end seks måneder i træk.
Medarbejderen skal ansøge om et skattecpr.nr. og et skattekort hos Skattestyrelsen. Det kan ske på blanket 04.063 vedlagt kopi af pas. På baggrund af de oplysninger, medarbejderen giver om indkomst og bopæl, vil Skattestyrelsen vurdere skattepligten og udstede et skattekort. Herudover skal medarbejderen have en Nem-Konto.
Uanset om medarbejderen bliver fuld eller begrænset skattepligtig i Danmark, vil skatteprocenten stort set være den samme. Selv om skatteprocenten stort set er den samme, er der forskel på de fradrag, der kan godkendes. En fuld skattepligtig kan få fradrag for såvel udgifter, der knytter sig til indkomsten, eksempelvis befordringsfradrag, som udgifter, der ikke specifikt knytter sig til indkomsten, eksempelvis bidrag til velgørende foreninger, renteudgifter og underholdsbidrag mv.
En begrænset skattepligtig kan kun få fradrag for udgifter, der knytter sig til indtægten, som eksempelvis befordringsfradrag. Samme begrænsning i fradragsretten gælder for dobbeltdomicilerede, når Danmark får status som kildeland.
Begrænset skattepligtige, der skal beskattes af lån og visse andre personlige indkomster i Danmark, kan vælge beskatning efter en særlig grænsegængerregel, hvis lønnen mv., der er skattepligtig i Danmark udgør mindst 75 % af personens globalindkomst. Dette valg betyder, at personen kan få fradrag for stort set de samme udgifter som en fuld skattepligtig, og skatten beregnes på samme vis. Valg af beskatning efter grænsegængerreglerne sker ved indgivelse af oplysningsskema.
Grænsegængerreglerne kan på tilsvarende vis anvendes af fuld skattepligtige, når Danmark har status som kildeland.
Forskere og højtlønnede medarbejdere, som en dansk virksomhed rekrutterer i udlandet, kan under visse betingelser blive omfattet af forskerordningen, hvilket betyder, at medarbejderen betaler AM-bidrag på 8 % og en bruttoskat på 27 %, i alt 32,84 % af lønnen i op til syv år. Medarbejderen får ikke fradrag af nogen art i lønindkomsten.
Medarbejderen skal blive skattepligtig (enten fuldt skattepligtig eller begrænset skattepligtig) til Danmark i forbindelse med ansættelsens start. Dette vil i praksis sige, at medarbejderen ikke må flytte til Danmark tidligere end én måned, før ansættelsen påbegyndes.
Der skal indsendes en anmodning til Skattestyrelsen om, at ansættelsesforholdet registreres under forskerordningen. Til dette formål anvendes blanket 01.012, og der skal som minimum medsendes ansættelseskontrakt og identifikation af medarbejderen, eksempelvis i form af pas.
Som nævnt ovenfor kan det være svært at sondre mellem en honorarudbetaling og et vederlag i ansættelsesforhold.
Sondringen har dog stor betydning for personer, der kommer fra udlandet, og som ikke er/bliver omfattet af fuld dansk skattepligt. Begrænset skattepligtige skal nemlig ikke betale dansk skat af honorarindtægter (B-indkomst), medmindre der er tale om bestyrelseshonorar mv.
Arbejdsudlejereglerne kan kun anvendes af personer, der er omfattet af begrænset skattepligt. Er personen omfattet af fuld skattepligt, er disse regler derfor udelukket.
Herudover kan reglerne kun anvendes i op til 183 dage, da personen herefter vil blive betragtet som ansat direkte i den danske virksomhed, der lejer medarbejderen.
Personer bosat i udlandet, som kommer til Danmark for at arbejde for deres udenlandske arbejdsgiver, der har indgået en entreprisekontrakt med en dansk virksomhed, skal måske beskattes i Danmark af deres løn.
Hvis den udenlandske arbejdsgiver får fast driftssted i Danmark – eksempelvis et byggeprojekt, der har en varighed af mere end 12 måneder – skal medarbejderne betale skat til Danmark fra den første arbejdsdag. Den udenlandske arbejdsgiver skal indberette til E-indkomst-registeret og indeholde AM-bidrag og A-skat på ganske samme vis som danske arbejdsgivere.
Hvis den udenlandske virksomhed ikke får fast driftssted i Danmark, skal personen ikke betale dansk skat, hvis hans ophold i Danmark maksimalt har en varighed af 183 dage. Er antallet af opholdsdage i Danmark større end 183 dage, skal der normalt betales dansk skat. Medarbejderen har selv pligt til at få afregnet sit mellemværende med Skattestyrelsen.
Vær opmærksom på, at det kan være en svær sondring, om der er tale om en entreprise eller ej. Se afsnittet ovenfor.
Det er medarbejderens ansvar at blive registreret korrekt med skattecpr.nr. og skattepligt, når der udføres arbejde i Danmark for en dansk virksomhed, ligesom medarbejderen også bliver forpligtiget til at indgive oplysningsskema til skattemyndighederne med de korrekte oplysninger i overensstemmelse med henholdsvis globalindkomstbeskatning eller begrænset skattepligt.
Medarbejderen skal også være opmærksom på at blive korrekt ”afregistreret”, når vedkommende fraflytter Danmark. Dette kan få betydning ved en eventuel tilbagevenden til arbejde i Danmark og hvilke skatteordninger, der i givet fald vil kunne anvendes.
I den senere tid har vi set en del afgørelser, hvor personer troede, at de var ”frameldt” skattepligt i Danmark, men hvor de fejlagtigt fortsat har været registreret som skattepligtige. Når vedkommende efter 10 år ønsker at arbejde i Danmark igen for en dansk arbejdsgiver, og vederlaget opfylder kriterierne for at anvende forskerordningen, da kommer den fejlagtige registrering til at spænde ben for anvendelsen, også selv om der er tale om en fejl, der ligger mange år tilbage og umiddelbart kan tilskrives skattemyndighedernes fejlagtige registrering. Landsskatteretten har begrundet afslag på beskatning efter forskerordningen med, at det altid er personens eget ansvar at kontrollere, om skatteregistreringen er korrekt hvert år.