Udgivet af RGD v/Aage Brink Thomsen
Socialdemokratiet, som afskaffede formueskatten med virkning fra 1997 – bortset fra de nuværende boligskatter, som er en formueskat på fast ejendom – foreslår en formueskat på ”store” formuer. Andre partier bakker i varierende grad op, enten ved at foreslå formueskat eller ved ikke at være helt afvisende. Vi kan med andre ord se frem til, at vi i Danmark kan ende med at indføre formueskat.
I den sammenhæng bliver der skelet lidt til situationen i Norge, som har formueskat. Der er dog den store forskel til Danmark, at der ikke er en høj avancebeskatning på salg af aktier mm. Det svarer lidt til den måde, som vi – indtil nu - formuebeskatter boligejendomme på i Danmark.
I forbindelse med indførelse af en generel formueskat på andre aktiver end boligejendomme, bliver der behov for et regelsæt om værdiansættelse. I 90’erne udgav Skat hvert år tykke bøger, som indeholdt en oversigt over de såkaldte skattekurser, som var en skematisk beregnet værdi af alle registrerede unoterede aktie- og anpartsselskaber. Her 30 år senere vil diskussionerne om en egnet værdi kunne tage udgangspunkt i værdien ifølge den senest aflagte årsrapport, en beregning baseret på den skematiske metode – som blev indført med virkning fra 1. oktober 2024 vedrørende familieoverdragelser – eller noget helt tredje, som Skatteministeriets embedsmænd og forligspartierne finder frem til.
Hvis de skeler lidt til den måde, hvorpå de nu værdiansætter boligejendomme i vurderingsstyrelsen, kan vi se frem til en uigennemsigtig AI-genereret værdiansættelse, som ingen forstår, og som vil koste et stort beløb at udvikle.
Ligesom det gælder i forhold til diskussionen om en eventuel avancebeskatning af boligejendomme, vil der blive behov for en debat om, hvorvidt formueskatten skal være en acontoskat, der bliver modregnet i den avanceskat, som bliver beregnet ved salg eller anden afståelse af ejerandelene i de unoterede selskaber. I dag udgør skatten 27 % op til et lavt bundbeløb, som bliver pristalsreguleret årligt og 42 % af resten.
Det er uvist, hvordan de verserende forslag kommer til at omfatte værdipapirer ejet i et pensionsdepot. I dag sker der nemlig allerede en dobbeltbeskatning af afkastet, idet der løbende bliver opkrævet pensionsafkastskat med 15,3 % af værdistigninger, som herefter bliver beskattet som personlig indkomst i forbindelse med udbetalingen.
Der er alene tale om forslag i en valgkamp, og der er ikke fremlagte eller vedtagne forslag. Hvor det hele ender efter et valg, og om det overhovedet bliver en realitet i fremtiden, er meget uvist. Sikkert er det dog, at vi holder skarpt øje med udviklingen.