Udgivet af RGD v/senior bæredygtighedskonsulent Anne Katrine Wolgast, Grant Thornton
Det er værd at bemærke, at L 193 ikke opstår i et vakuum. EU’s finansielle aktører har i flere år arbejdet med ESG-integration, blandt andet gennem Sustainable Finance Disclosure Regulation (SFDR), som blev introduceret som en del af EU Green Deal. SFDR stiller krav til finansielle institutioner om at oplyse, hvordan bæredygtighed indgår i deres investeringsbeslutninger – netop for at sikre mere gennemsigtighed og for at støtte op om EU’s mål om klimaneutralitet i 2050.
Med L 193 udvides denne logik til også at omfatte kreditvurderinger i banker og realkreditinstitutter. ESG bliver dermed ikke kun et investeringskriterie, men også en del af det bredere risikovurderingsværktøj i långivning.
Lovforslaget stiller krav til banker og realkreditinstitutter om at:
Selvom loven formelt retter sig mod den finansielle sektor, vil konsekvenserne ramme bredt – også blandt SMV’er, som i stigende grad skal kunne levere ESG-data til deres finansielle samarbejdspartnere.
L 193 betyder, at ESG-arbejdet ikke længere er frivilligt eller begrænset til de største virksomheder. Når bankerne bliver forpligtede til at vurdere bæredygtighedsrisici, bliver de også nødt til at spørge deres kunder – herunder små og mellemstore virksomheder – om eksempelvis:
Bankernes opgave er at vurdere den samlede risiko ved udlån, og fremover bliver ESG en integreret del af denne vurdering. Det betyder, at:
ESG bliver altså ikke kun en compliance-øvelse, men et forretningsvilkår, som kan påvirke alt fra kreditvurdering til markedsadgang og partnerskaber.
Erhvervsministeren har i samme periode tilkendegivet, at regeringen ønsker at “trykke på pauseknappen” ift. implementering af visse ESG-krav – herunder justeringer af CSRD. Det skaber naturligt nok forvirring, men det ændrer ikke på, at de finansielle aktører allerede nu forbereder sig på L 193, og at der er stærke markedskræfter, som fortsat vil efterspørge ESG-data.
Det vil derfor være en strategisk fordel at fortsætte ESG-arbejdet – ikke kun for at leve op til krav, men også for at positionere sig stærkt overfor kunder, investorer og samarbejdspartnere.
ESG-arbejde kan ses som en investering i fremtidig adgang til kapital i og med, at L 193 ændrer forudsætningerne for virksomheders adgang til finansiering. Det er uomtvisteligt, at ESG bliver en del af kreditvurderingen, og de virksomheder, der allerede nu tager opgaven seriøst, vil stå stærkere i en stadig mere bæredygtighedsorienteret økonomi.