Udgivet af RGD v/seniorkonsulent Mads Klausen
Vi befinder os i en omskiftelig tid for virksomhederne som følge af toldkrig, usikre aktiemarkeder og krigen i Ukraine for blot at nævne nogle.
I den forbindelse er det væsentligt for virksomhedsejere og virksomhedsledelser at forholde sig til, hvordan sådanne forhold påvirker virksomhedens regnskabsaflæggelse og særligt risikoen for, at virksomheden ikke har finansielle resurser til at fortsætte på langt sigt.
Going concern er en grundlæggende forudsætning i årsregnskabsloven og dermed også for regnskabsaflæggelsen. Going concern betyder, at virksomheden vil fortsætte driften i en overskuelig fremtid uden hensigt eller nødvendighed for likvidation, ophør eller væsentlig nedskalering.
Det er ledelsen i en virksomhed, som er forpligtet til at drive virksomheden ansvarligt. Det er samtidig ledelsen i virksomheden, som har ansvaret for at aflægge et årsregnskab, som giver et retvisende billede af virksomhedens aktivitet og finansielle stilling.
Når ledelsen aflægger årsregnskab for virksomheden, forudsætter årsregnskabsloven, at virksomheden vil fortsætte driften eller, ”at virksomheden er en going concern.”
Opstår der en situation, hvor virksomheden ikke kan fortsætte driften, eller det er besluttet, at virksomheden ikke skal fortsætte driften, skal ledelsen være særligt opmærksom på, hvordan aktiver og passiver skal indarbejdes i årsregnskabet.
For eksempel har anlægsaktiver ikke nødvendigvis fuld værdi, når de ikke generer indtægter i fremtiden, og varelageret kan være svært at omsætte, hvis ikke virksomheden fortsætter som normalt. Værdien af aktiverne kan således være markant anderledes fra normale regnskabsprincipper, hvis ikke driften fortsættes. Ligeledes kan der være forpligtelser, som først ved ophør bliver reelle.
Langt de fleste virksomheder har ingen udfordringer med virksomhedens fortsatte drift, og som en naturlig del af styringen af virksomheden udarbejdes der løbende budgetter og forecasts. I en stabil verden, hvor virksomheden påvirkes af sædvanlige faktorer, kan årlige budgetter og periodisk budgetopfølgning være et tilstrækkeligt værktøj til at følge virksomhedens udvikling – også i forbindelse med regnskabsudarbejdelsen.
I en omskiftelig verden derimod, hvor grundlæggende forudsætninger for global samhandel ændres markant, fx ved ændringer i toldsatser og renteniveauer, kan det kræve hyppigere opfølgning af virksomhedens økonomiske udvikling.
Som et eksempel kan den aktuelle ”toldkrig” og heraf afledte begivenheder medføre, at enkelte virksomheder får udfordringer.
Eksempler på dette er:
For de fleste virksomheder kan påvirkningerne håndteres, men for enkelte kan de store og pludselige påvirkninger være så omfattende, at der kan opstå usikkerhed om den fortsatte drift. Dette kan gøre hyppigere opdatering af budgetter og opfølgning på kreditfaciliteter nødvendig.
Årsregnskabsloven opererer – som nævnt – med, at virksomheden enten fortsætter driften eller ikke skal fortsætte driften. Det er en vurdering, som ledelsen skal foretage, når der aflægges årsregnskab. Vurderingen af virksomhedens evne til at fortsætte driften er naturligvis behæftet med usikkerhed, da vurderingen foretages ved at forholde sig til forventninger til virksomhedens fremtid, som er påvirket af mange faktorer.
I forrige artikel omtalte vi flere elementer, som kunne have indflydelse på ledelsens vurdering af, hvorvidt going concern forudsætningen er opfyldt eller ej.
Drift af virksomhed er pr. definition omfattet af almindelig usikkerhed, og en sådan skal ikke omtales i årsregnskabet. Derimod skal væsentlige forudsætninger, som ledelsen lægger til grund for virksomhedens fortsatte drift, der er præget af mere end normal usikkerhed, beskrives i årsregnskabet. Dette er krævet for, at regnskabslæser får indblik i væsentlige forhold, som er nødvendige for at forstå ledelsens vurdering af forudsætningen om fortsat drift.
Vurderingen af going concern kan have 3 mulige udfald:
Grænsen for, hvornår der er betydelig eller blot normal usikkerhed om fortsat drift, er ikke altid entydig. Er ledelsen i tvivl om en forudsætning skal oplyses, er det ofte en god ide at oplyse regnskabslæser.
I størstedelen af virksomhederne er der normalt ikke usikkerheder forbundet med, at virksomheden kan fortsætte driften. Dette er, når driften er stabil, og der er tilstrækkelig egenkapital, likviditet og finansiering. Dette underbygges normalt af solide regnskabstal såsom: at indtjeningen i virksomheden er positiv, at kortfristede aktiver er større end kortfristet gæld, og at der en positiv egenkapital og arbejdskapital.
Når der ikke er betydelig usikkerhed om den fortsatte drift, skal ledelsen ikke medtage særskilte oplysninger i årsregnskabet i forhold til forudsætningen om fortsat drift, da dette som tidligere nævnt er en grundlæggende forudsætning.
Selvom der ikke er usikkerhed om den fortsatte drift, kan regnskabstal i visse situationer indikere noget andet. Det kan for eksempel være, når regnskabstallene (egenkapital og likviditet) ikke er positive, men hvor en modervirksomhed eller en ultimativ ejer har erklæret, at de vil støtte virksomheden, så den har tilstrækkelig med likviditet til at opfylde sine forpligtelser. I sådanne tilfælde skal ledelsen beskrive de forhold, der gør, at der ikke er usikkerhed om den fortsatte drift, så regnskabslæser ikke efterlades med indtrykket af, at der er usikkerhed.
En oplysning som denne skal både gives i ledelsesberetningen og i en note i årsregnskabet.
Betydelige usikkerheder om fortsat drift i forhold til årsregnskaber er de situationer, hvor virksomheden oplever økonomiske udfordringer, der kan gøre den fortsatte drift usikker. Det er normalt sammenhængende med regnskabets tal og/eller omstændigheder i virksomheden.
Eksempler, der kan indikere udfordringer, kan være:
Ledelsen anlægger i disse situationer ofte betydelige forudsætninger om virksomhedens sikring af tilstrækkelig likviditet og finansiering. Disse overvejelser og forudsætninger skal særskilt oplyses i årsregnskabet, da de har væsentlig indvirkning på regnskabsbrugernes vurdering af virksomheden. Oplysningerne skal på fyldestgørende vis gives både i ledelsesberetningen og i en note til årsregnskabet.
Forudsætningen om fortsat drift er ikke rimelig at anvende, når ledelsen vurderer, at virksomheden ikke kan fortsætte driften, eller der er truffet beslutning om, at virksomheden ikke skal fortsætte driften. Ledelsen skal i de situationer sikre, at dette afspejles i tallene i årsregnskabet.
Årsregnskabet skal således udarbejdes ud fra realisationsværdier, hvilket betyder, at aktiver skal indregnes til den værdi, de kan realiseres til, og at der skal foretages nødvendige hensættelser til tabsgivende kontrakter og omstrukturering. Ligeledes skal det overvejes, om eventualforpligtelser og sikkerhedsstillelser bliver aktuelle af ophørssituationen, så de også skal indregnes i årsregnskabet.
I disse tilfælde brydes med den grundlæggende forudsætning om fortsat drift, hvorfor ledelsen på fyldestgørende vis skal beskrive omstændigheder og forudsætninger, der leder til konklusionen om, at virksomheden ikke er going concern. Bekrivelsen skal placeres både i ledelsesberetningen og i en note til årsregnskabet.
Ledelsen foretager løbende budgettering og vurderer dermed også løbende virksomhedens evne til at fortsætte driften. Der kan dog gå lang tid mellem budgetlægning og de overvejelser, der er foretaget, og det tidspunkt, hvor årsregnskabet underskrives.
Det er vigtigt, at ledelsen opdaterer deres vurderinger og forudsætninger tæt på den dag, årsregnskabet underskrives, især med den omskiftelighed, som vi lige nu oplever i verden fra fx Trump-administrationens pludselige tiltag og krigen i Ukraine.
Dette indebærer et behov for, at nye regnskabstal for perioden mellem balancedagen og underskriftsdagen udarbejdes og gennemgås, og at begivenheder, som er forekommet efter budgettet er aflagt, nu bliver afspejlet i budgettet. Begivenheder, der skal afspejles, kan for eksempel være pludselige toldændringer, væsentlige ændringer i renteniveau, annullering af aftaler/kontrakter eller svigtende salg, som er opstået efter balancedagen.
Vurderingen af fortsat drift kan derfor stille store krav til det arbejde, som ledelsen skal udføre i forbindelse med aflæggelse af årsregnskabet. Her er det vigtigt at holde sig for øje, at vurderingen og dermed opdateringen af fremtidsforventninger løber helt frem til det tidspunkt, årsregnskabet underskrives.
Det er ledelsen, der aflægger og har ansvaret for årsregnskabet. Revisors ansvar består i at efterprøve ledelsens forudsætninger og gennemgå årsregnskabet for at sikre, at det overholder lovgivningen. I de tilfælde, hvor regnskabstal eller andre omstændigheder indikerer, at der kan være udfordringer i forhold til virksomhedens fortsatte drift, vil revisor stille en række spørgsmål og bede om underliggende dokumentation fra ledelsen. Dette er for at sikre et indgående kendskab til ledelsens forudsætninger og vurderinger.
Spørgsmålene stilles og dokumentationen efterspørges, idet revisor skal sikre, at virksomheden er en fortsat drift, og at ledelsen oplyser tilstrækkeligt om betydelige usikkerheder og forudsætninger i årsregnskabet. Er ledelse og revisor uenige om, hvorvidt der er en betydelig usikkerhed, eller om virksomheden overhovedet med rimelighed kan antages at være en going concern, vil det – afhængigt af revisors erklæringstype – resultere i et forbehold i revisors erklæring.
Det kan virke, som om revisor nærer mistro til ledelsens oplysninger, men revisor har pligt til at dokumentere de overvejelser, han/hun gør sig. I forbindelse med vurderingen af fortsat drift kræver revisor derfor dokumentation fra ledelsen for deres foretagne vurderinger. Dokumentationen kan fx være:
Som illustreret i denne artikel er going concern en afgørende forudsætning i virksomhedens regnskabsaflæggelse. Derfor er det en god ide at tage din Krøyer-revisor med tidligt i processen, da ledelse og revisor helst skal være enige om vurderingerne, og fordi det kan være nødvendigt at udarbejde yderligere dokumentation for vurderingerne.
Ofte er virksomhedens bankforbindelse en væsentlig del af sikring af virksomhedens finansielle grundlag og dermed i opfyldelse af going concern-forudsætningen. Inddragelse af banken i forbindelse med færdiggørelse af årsregnskabet kan således også være nødvendig.