Udgivet af RGD v/seniorkonsulent Mads Klausen
Koncernregnskabspligt betyder, at et selskab ikke kun skal udarbejde sit eget årsregnskab. Det skal også lave et samlet regnskab for hele koncernen, dvs. moderselskabet og dets dattervirksomheder set som én økonomisk enhed. Koncernregnskabet præsenteres i selskabets egen årsrapport sammen med selskabets egne tal og oplysninger.
Formålet med et koncernregnskab er at give et billede af koncernens samlede økonomi, så ejere, långivere og andre interessenter kan vurdere den reelle størrelse, indtjening og risiko i koncernen frem for i hvert enkelt selskab.
Koncernregnskabspligt opstår, når et selskab har bestemmende indflydelse over én eller flere andre virksomheder, og koncernen samlet overstiger de beløbsmæssige grænser for regnskabsklasse C (Se artikel om regnskabsklasser her.)
Der opstår bestemmende indflydelse over en anden virksomhed, når en virksomhed har:
- ejerskab over mere end 50 % af stemmerettighederne i en anden virksomhed.
- ret til at udpege flertallet af bestyrelsesmedlemmerne i en anden virksomhed.
- aftaler, der reelt giver kontrol over en anden virksomhed.
Det er således kontrollen og ikke ejerandelen, der er afgørende.
Små koncerner kan undlade koncernregnskab, hvis koncernen samlet ikke overskrider 2 af følgende 3 grænser i 2 på hinanden følgende år (Regnskabsklasse B). Grænserne opgøres pr. balancedagen:
Derudover kan underkoncerner i visse tilfælde undlade koncernregnskabsudarbejdelse, hvis de indgår i et overordnet offentligt koncernregnskab.
Et koncernregnskab er mere end blot at lægge regnskabstal sammen. Koncernregnskabsudarbejdelse indebærer, at interne handler koncernselskaberne imellem skal elimineres. Dette kan være både interne salg, lån, mellemværender og delte omkostninger mv.
Pligten medfører således øget kompleksitet, højere omkostninger til regnskabsudarbejdelse og revision samt større krav til ledelsens overblik. Omvendt giver det bedre gennemsigtighed og styringsmuligheder.
Ledelsen skal være opmærksom på, om der opstår koncernregnskabspligt, enten ved at koncernen bliver større organisk, eller hvis der foretages opkøb eller omstruktureringer.
Aflæggelse af et koncernregnskab er en væsentligt større opgave end at aflægge et årsregnskab for virksomheden alene, da koncernen skal præsenteres som værende én virksomhed. Ledelsen bør derfor hele tiden have klarlagt koncernstruktur og kontrolforhold, samt vurdere, om koncernens størrelse øges, så koncernregnskabspligten opstår, og involvere revisor tidligt. Koncernregnskabet bør ses som et styringsværktøj og ikke kun som en lovpligtig opgave.