Udgivet af RGD v/Juridisk seniorrådgiver Marina Bitsch Madsen og Seniorkonsulent Michael Marseen
Et godt sted at starte er at sikre, at du ved, hvem du handler med. Det gælder både kunder, leverandører og andre samarbejdspartnere.
Hvis en virksomhed har uklare ejerforhold, en unødigt kompliceret selskabsstruktur, eller hvis ledelsen har svært ved at forklare, hvem der reelt står bag, bør det give anledning til ekstra opmærksomhed. Det samme gælder, hvis ikke stemmer overens med det, du ellers har fået oplyst.
Usædvanlige betalinger er ofte noget af det første, der får alarmklokkerne til at ringe. Det kan for eksempel være, hvis:
Som udgangspunkt er det en fordel at bruge sporbare betalinger og begrænse brugen af kontanter mest muligt.
I behøver ikke indføre tunge procedurer for at øge beskyttelsen. Med enkle og faste arbejdsgange kan I komme langt.
Det kan for eksempel være en god idé, at:
Pointen er først og fremmest, at I stopper op, hvis noget ikke giver mening.
Hvis I bliver opmærksomme på noget usædvanligt eller mistænkeligt, bør I kontakte jeres revisor, som eventuelt kan hjælpe med at undersøge forholdet. Det kan for eksempel være tvivl om en kunde, en betaling, ejerforholdene eller baggrunden for en transaktion.
Jo tidligere et forhold bliver taget op, desto lettere er det som regel at få afklaret, hvad der bør gøres.
For mange virksomheder handler det ikke om store systemer, men om at have nogle enkle kontroller, der virker i praksis. Det kan være med til at mindske risikoen for, at virksomheden bliver udnyttet i forbindelse med hvidvask, og samtidig skabe større tryghed i den daglige drift.
– Hvis du er i tvivl om, hvor din virksomhed er mest sårbar, eller hvilke tiltag der giver bedst mening i praksis, hjælper din KRØYER-revisor gerne med en konkret drøftelse.